Den Kongelige Ballet søger to producenter Det Kongelige Teater er en unik organisation, der hver dag arbejder for at inspirere danskerne igennem kunstneriske oplevelser.
Den Kongelige Ballet har en ambition om at skabe attraktive og relevante kunstneriske øjeblikke, der afspejler dansk kulturarv og samtiden. Vi ønsker at dele kunstarten – ballet – med et bredt publikum. Vi har derfor igennem de seneste år arbejdet målrettet for at bruge ressourcerne bedre, så vi kan tilbyde flere og mere forskelligartede forestillinger.
Som producent hos Den Kongelige Ballet er opgaven at støtte op omkring den spændende udvikling ved at produktionsplanlægge og håndtere produktion før, under og efter afvikling af forestillinger primært på den nu 150 år Gamle Scene, men også på andre af teaterets scener.
Vi lægger vægt på kandidater, der har god erfaring med at arbejde i et repertoireteater og har stor interesse for at udvikle arbejdsrammerne, så kompagniet på trods af en meget omskiftelig hverdag kan udleve den kunstnerisk ambition i et velfungerende arbejdsmiljø.
Igennem hele produktionsforløbet er du i tæt kontakt til forestillingernes kunstneriske hold, og du fungerer som leder af et produktionsteam, der omfatter repræsentanter fra balletadministrationen og fra Det Kongelige Teaters værksteder og tekniske afdelinger. Du har ansvaret for, at produktionen afspejler den kunstneriske ambition, gennemføres til tiden og inden for de økonomiske rammer. Du arbejder helt tæt på kunstarten.
Stillingen Dine arbejdsopgaver er blandt andet:
- At være projektleder og omdrejningspunkt for planlægning fra den langsigtede repertoireplanlægning til den daglige prøveplanlægning, aftaleindgåelse, koordinering, udførsel og evaluering af forestillinger og kunstneriske aktiviteter.
- I samarbejde med balletchefen er producenten ansvarlig for at tilrettelægge det kunstneriske repertoire, så det kan afvikles på en bæredygtig måde.
- Producenten har ansvaret for den økonomiske styring og ressourcestyringen af alle tildelte forestillinger og aktiviteter.
- Producenten er ansvarlig for sikkerheden omkring alle tildelte forestillinger og aktiviteter, d.v.s. du driver APV’en (arbejdspladsvurderingen) i alle dens faser.
Producenten indgår i et tæt samarbejde med balletchefen, administrationschefen samt Balletafdelingens øvrige medarbejdere.
Kvalifikationer, baggrund og erfaring Det er en forudsætning, at du er vant til at arbejde i et kunstnerisk og omskifteligt miljø. Vi forventer, at du trives på et fælleskontor, er energisk og har en positiv tilgang til dagligdagen.
Du skal derfor have og kunne dokumentere følgende faglige kompetencer:
- Erfaring med at lede scenekunstproduktioner
- Erfaring med at arbejde projektorienteret
- Erfaring med økonomistyring
- Erfaring med arbejdsmiljøarbejde
- Kendskab til og interesse for ballet og moderne dans
- Interesse i at arbejde med diversitet og inklusion
- Interesse i arbejde med grøn omstilling
- Gode engelskkundskaber såvel i tale som på skrift på professionelt niveau
Vi forventer desuden, at du:
- Tænker helhedsorienteret og er en holdspiller
- Trives med at hjælpe, facilitere og føre andres idéer ud i livet
- Arbejder selvstændigt, tager initiativ, samarbejdsorienteret og bidrager til et positivt samarbejdsklima
- Kan bevare overblikket – også i stressede situationer
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Aften- og weekendarbejde vil forekomme.
Ansættelse og aflønning sker iht. relevant statslig overenskomst.
Ansættelsessted er på Det Kongelige Teater, Den Kongelige Ballet på Kongens Nytorv og du vil referere til Ballettens administrationschef.
Vi er klar til at byde dig velkommen d. 1. maj 2025.
Sådan søger du Søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen” til højre i annoncen. Vedlæg CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger.
Ansøgningsfristen er d. 12. januar 2025.
Samtaler afholdes slut januar start februar 2025.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes en børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Kontaktpersoner: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ballettens administrationschef Dorthe Gude på
[email protected].
Den Kongelige Ballet Den Kongelige Ballet er blandt top 5 i verdens bedste balletkompagnier. Balletten har oparbejdet et stærkt nationalt omdømme og nyder stor succes med forestillinger og nye formater, og fungerer samtidig som væksthus for talentudvikling og udvikling af ny scenekunst. Balletkompagniet består af ca. 80 dansere. Balletten producerer hver sæson ml. 9 og 11 titler på de store scener. Hertil kommer nationale turnéer.