Vil du gerne arbejde med optimering af produktdata, hvor bæredygtighed, fokus på fremtidige lovkrav og markedsbehov er i højsædet? Er du skarp på at sætte dig ind i store mængder data og har du blod på tanden for at dykke ned i relaterede lovkrav? Er du vant til at tage ejerskab og følge projekter til dørs?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, er vi ikke i tvivl om, at du vil elske stillingen som Product Data Consultant hos ABENA i Group Master Data – så søg nu!
Group Master Data er en global koncernfunktion, der binder data og processer sammen med forretning, mennesker og de bagvedliggende IT-løsninger. Vores fælles mål er at gå fra lokale løsninger og over i et sammenhængende koncern-setup, der bygger på ensartet brug af processer, data og systemer – vi kalder det One ABENA.
En af hovedopgaverne er bl.a. at sikre, at ABENA får etableret effektive og afstemte globale løsninger på indhentning og administration af produktdata med udgangspunkt i kundebehov, lovkrav og intern anvendelse. Og det er dér, at du kommer til at gøre en forskel!
Hvordan bliver din hverdag?
Derudover forestiller vi os, at du:
Vi skal bruge mulighedernes menneske!
Vi har brug for dig, som har en ”can do” mentalitet. En, som er klar på at følge den udvikling både ABENA og vores Master Data skal igennem - og er klar på at mestre de udfordringer, der er på vejen. Vi værdsætter, hvis du har en nysgerrighed for at forstå og lære, og at du ser muligheder og forbedringspotentialer frem for kassetænkning og begrænsninger.
I stillingen vil du ligeledes få en kommunikationsrolle, hvor du skal tilpasse budskaber og formidle komplekse sager internt i organisationen, samt ud mod leverandører og samarbejdspartnere.
Bliv en del af vores team, hvor godt humør og arbejdsglæde præger dagligdagen
Du bliver en del af et uformelt miljø med positive og kompetente kollegaer, hvor du i høj grad selv er med til at forme din hverdag gennem engagement og faglig viden.
I ABENA mener vi, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Fælles for os alle er, at vi lægger vægt på ordentlighed. Vi går langt for at hjælpe hinanden og lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi trives i hinandens selskab. Vi bestræber os på, at man skal glæde sig til at komme ind til fællesskabet på kontoret.
Lyder dette som noget for dig?
Er det dig, vi leder efter? Så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Vi gennemgår ansøgninger løbende og lukker processen, når vi finder det rigtige match.
Har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte Vagn Sieljacks Group Master Data Manager på [email protected] eller +45 5158 0554.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir