Vil du være med til at forbedre søvn for flere mennesker – hver nat – over hele verden? I denne rolle kan du som teknisk stærk ingeniør bidrage til at sikre, at Tempur Sealys innovative designs bliver industrialiseret og omsat til topkvalitetsprodukter, der når forbrugere over hele verden. Nysgerrig? Læs mere her.
Produktudvikling og industrialisering af sengekategorien
Tempur Sealy International udvikler, producerer og håndterer et enestående, men også komplekst produktprogram bestående af puder, madrasser, sengesystemer og accessories, som sælges i mere end 90 lande verden over.
Som Product Liaison Engineer for Tempur Sealys sengekategori, bliver du en del af Product Development & Engineering organisationen, der omfatter produktspecialister, tekniske projektledere og et internt testcenter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med product management teamet for sengekategorien, og du får en nøglerolle som teknisk ekspert i industrialiseringen af produkterne, som udvikles og produceres hos en række internationale leverandører. Som Product Liaison Engineer sørger du for at guide leverandørerne i forhold til industrialiseringen, og sikrer, at produktet på lanceringstidspunktet lever op til de opstillede krav – i tæt samarbejde med især projektledere og product management.
Din hovedopgaver er:
Være liaison og teknisk sparringspartner for leverandører inden for sengekategorien
Agere teknisk bindeled mellem leverandører og interne, tværorganisatoriske teams, især product management, projektledelsen og sourcing
Sikre funktionalitet og produktkvalitet af sengesortimentet
Sikre at produktspecifikationer er validerede og opdaterede og ved behov selv bidrage hertil
I samarbejde med leverandøren at sikre, at industrialiseringsprocessen og det endelige produkt er i balance i forhold til omkostning og kvalitet
Din arbejdsplads bliver det danske hovedkontor i Aarup på Fyn. Der vil være en rejseaktivitet forbundet med stillingen - forventeligt 20-25 dage om året.
Teknisk bindeled mellem leverandører og kolleger
Der kan være flere indgange til jobbet, men vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller tekniker, evt. suppleret med en håndværksmæssig baggrund. Du har min. 5 års erfaring med product engineering, industrialisering, leverandørsamarbejde, og du har været hands-on på produkttests – enten i eget set-up eller hos leverandører.
Din tekniske ekspertise og bredde er afgørende for din succes i rollen, og vi lægger vægt på, at du har indsigt og er nysgerrig på forskellige tekniske felter, så som materialer, test, data, evaluering og procesvalideringen i forbindelse med industrialisering. Du får et tæt samarbejde med internationale leverandører, og da der er variation i forhold til leverandørernes set-up og processer, er det vigtigt, at du ud over at være bredt teknisk funderet også er fleksibel i din tilgang og dine løsninger.
Din rolle som et centralt bindeled og brobygger mellem leverandører og interne tværfaglige produktteams og kolleger betyder, at du får en hverdag med en bred kontaktflade, og derfor er evnen til at kommunikere og samarbejde med mange stakeholders nationalt og internationalt helt afgørende. Derudover er det nødvendigt, at du behersker både engelsk og dansk i skrift og tale.
En spændende mulighed i en succesfuld, international koncern
Du får en spændende mulighed for at blive en del af en succesfuld, global koncern med en førende position på sit felt. Du bliver en del af et veletableret og fagligt stærkt team, hvor din rolle er helt central for den videre udvikling af sengekategorien. Din forankring i PDE-teamet betyder, at du har mange muligheder for sparring med kolleger inden for forskellige tekniske felter og specialer, og samtidig betyder dit tætte samarbejde med product management, at du kommer helt tæt på produktkategoriens udvikling. Du får – med andre ord - både ansvar, udfordringer og masser af muligheder for både læring og indflydelse.
Kulturen er kendetegnet ved ambition, engagement, humor og en høj grad af samarbejde på tværs i organisationen. Du vil erfare, at der ikke er langt fra beslutning til handling, og du vil opleve et stærkt drive for at skabe resultater, udvikle og optimere.
Lyder det interessant? Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag, eller kontakt Nancy Lohmann hos PeopleLink på 6610 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir