Vær med til at udvikle digitale løsninger, der gør det muligt for Energinets kontrolcenter at overvåge og styre det danske elsystem – en kerneopgave for vores samfunds kritiske infrastruktur. Du får ansvar for en produktportefølje, der drives af flere dygtige Product Owners (PO) og agile teams, som arbejder med Scrum og SAFe i ART’en "Grid Operations," hvis vision er digitalt at understøtte et fleksibelt elsystem baseret på 100% vedvarende energi.
“I en rolle, som kræver en kombination af strategisk tænkning, gode koordineringsevner og kommunikative færdigheder, sikrer du retning og sammenhæng på tværs af applikationer og interessenter, prioriterer krav og behov samt balancerer aktuelle initiativer med langsigtede mål. Du bidrager til at udvikle løsninger, der sikrer, at Danmark altid har strøm i stikkontakten og når målet om 100 % vedvarende energi inden 2030,” fortæller Senior Manager Irma Nezirevic.
Samarbejde og fælles ansvar
På kontoret i Fredericia bliver du en del af afdelingen Digitale Netprodukter.
“Jeg leder efter dig, der kan bringe solide ledelses- og strategiske evner i spil, samtidig med at du trives med at arbejde i et komplekst og omskifteligt miljø,“ uddyber Irma, der søger en profil med følgende erfaringer:
“I det komplekse miljø, vi arbejder i, er samarbejde, ansvarsdeling og vidensdeling om elsystemet og dets tekniske aspekter helt essentielt. Som Product Manager indgår du i et
tæt samspil med en række nøglepersoner, som hver især spiller en central rolle i at fremme resultater for både ART’en og vores produktdomæner,” pointerer Irma.
En bred vifte af strategiske og operationelle opgaver
Som Product Manager har du en række opgaver, der spænder fra strategisk planlægning til operationel eksekvering. Her er nogle af de vigtigste ansvarsområder:
“Som du nok kan fornemme, er dette ikke en nem opgave – men det er uden tvivl en af de meget spændende roller i Energinet. Og du står ikke alene. Vi er en lille, men tæt forbundet afdeling, som er en del af ART’en - og i fællesskab arbejder vi målrettet på at skabe værdi for kontrolcentret, Energinet og i sidste ende hele det danske samfund,” afslutter Irma.
Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV. Vi inviterer til samtale løbende, så send det gerne til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.
I din ansøgning beder vi dig beskrive en case fra et tidligere job, hvor du arbejdede med produktledelse, herunder hvordan du udviklede og kommunikerede en produktstrategi; understøttede samarbejde; sikrede alignment og prioritering blandt interessenter - samt de erfaringer og læringer, du tog med dig.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Irma Nezirevic på tlf. 2036 3179.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir