1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg

Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle

Product Owner til tværgående ejendomsdatakontor

Fuldtid

Permanent

Lindevangs Allé 8, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2834225
|
Indrykket for 5 dage siden
Vil du være med til at påvirke udviklingen af dataområdet i Vurderingsstyrelsen? Vil du tage ejerskab over leverancerne af de dataløsninger vores kontor udvikler og drifter? Kan du tilmed skabe fremdrift i en politisk organisation? Så kan du være den helt rette profil hos os i Vurderingsstyrelsens nye ejendomsdatakontor.

Fremtidens ejendomsvurderinger baseres på nye og detaljerede data, som skal sikre ejendomsvurderinger – og dermed også ejendomsbeskatning – af høj kvalitet. Du og andre gode kollegaer skal være med til at sikre leverancer af dataprodukter fra vurderings- til beskatningsdata og levere et afgørende datagrundlag, for at styrelsen kan indfri sine ambitioner om at beslutninger kan træffes baseret på data.

Du bliver en del af et kontor med 10 kolleger, der har ansvar for den forretningsmæssige udvikling af Skatteforvaltningens ejendomsdata lige fra kildedata til beskatning. Vi skal skabe en udvikling af dataområdet, så der er styr på data og dets kvalitet, der er placeret ansvar og de rette processer og værktøjer er til rådighed til at understøtte det ansvar. Ikke mindst skal vi levere konkrete dataløsninger til Vurderingsstyrelsen – Her får du et særligt ansvar for fremdrift og kvalitet i de produkter vi leverer.

Vær med til at løse datamæssige problemstillinger
Vores kontor skal hjælpe med at løse en lang række datamæssige problemstillinger. Vi sørger for, at problemstillinger afdækkes, prioriteres og håndteres ensartet. Et væsentligt bidrag fra vores side er at etablere sammenhængende adgang til data gennem forskellige udstillingskanaler og mindre applikationer som beror på pålidelige og aktuelle data.

Du vil således i samarbejde med kollegaer fra ejendomsdatakontoret hjælpe resten af styrelsen med at afdække problemstillinger, finde gode løsninger og bistå med at løsningerne bliver implementeret. Du får en unik mulighed for at se på tværs af mange samtidige dataproblemstillinger og understøtte, at der træffes de rette beslutninger om prioritering og håndtering.

Stillingen kræver derfor, at du er i stand til at udvikle en grundig forståelse for ejendomsområdet, både i en større sammenhæng mellem lovgivning, forretningsprocesser, systemlandskab og de underliggende data, men i særlig grad at du kan sikre vi leverer på mindre it-projekter, som bringer data i spil inden for ledelsesrapportering, kvalitetsforbedring, produktionsstyring automatisering og som grundlag for machine learning modeller. Du skal således sørge for at vores kunder bliver taget i hånden fra idé til opgaven er løst og løsningen er velfungerende i drift.

Det kræver tekniske og forretningsmæssige afklaringer, som du varetager professionelt, så du både forstår forretningen og de it-tekniske aspekter. Du sørger for at vi får dokumenteret og kravspecificeret de løsninger vi skal udvikle i tæt samspil med kunden og udviklerne og driver den daglige opgavestyring hos udviklerne af vores igangværende projekter.

Vi er ved at udvikle vores leverancemodel, med inspiration fra klassisk it-udvikling og andre nyere metoder, men vi er ikke låste til én model og du har derfor mulighed for at sætte dit præg på ”ways of working” i vores projekter.

For at trives i rollen kræver det
Vi søger dig, som tager initiativ og har mod på at drive forandringer i et bredt interessentlandskab. Du motiveres af at arbejde med datadagsordenen i offentligt regi og kan sætte dig ind i komplekse processer med øje for datapotentialer. Du er drevet af at realisere gode løsninger og succeser sammen med andre.

Du:

  • Evner at analysere og strukturere komplekse data- og forretningsmæssige problemstillinger
  • Har en procesorienteret tankegang, så du kan tænke hele udviklingsprocessen fra Idé til idriftsættelse og sikre at der er er fremdrift i opgaveløsningen.
  • Er god til at formidle komplekst stof til interessenter, som ikke har samme datamæssige baggrund som dig.
  • Har en positiv tilgang til arbejdsopgaver og nye udfordringer. Du er grundig, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt og effektivt og bidrage til at andre gør det samme.
Hvad kan vi tilbyde dig
Hvis du ønsker at dygtiggøre dig i at levere mindre IT-projekter inden for dataområdet i en stor og kompleks organisation, så er det her du skal søge. Du får stor erfaring med at gennemføre succesfulde IT-projekter i et tæt samarbejde med en stor interessentkreds og med dygtige udviklere i kontoret.

Samtidig vil du få mulighed for at opbygge en stærk metodefaglighed, som også vil være en mulig adgangsbillet til lignende roller i andre organisationer, som eksempelvis product owner, business analyst eller projektleder. Samtidig får du erfaring med arbejdet i en politisk organisation og vil således være klædt godt på til det næste skridt i karrieren inden for data, digitalisering og offentlig forvaltning.

Hvilken baggrund kommer du med
Du kan både være nyuddannet med en relevant uddannelse fx indenfor it, samfundsøkonomi eller naturvidenskab eller have flere års relevant erfaring. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i en rolle, som rummer projektledelse, dataforståelse og oversættelse af forretningsbehov til konkrete produkter, og ikke mindst at du har lyst til at udvikle dig indenfor området.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 19. februar.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rune Bonnerup på telefon 72 37 02 45, eller fuldmægtig Jeppe Foldberg Hansen på 72 37 64 05..

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Lindevangs Allé 8-12, Frederiksberg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Product Owner
Frederiksberg
Product Owner
Hovedstaden
Økonomi
Frederiksberg
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Copenhagen Business School

    Teamleder til kvalitets- og projektteam på CBS

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Lindevangs Allé 8, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job