Kan du se dig selv have medansvar for videreudvikling og forvaltning af ”Fælleskommunalt Organisationssystem” som alle 98 kommuner anvender og drives du af at forstå, analysere og modellere data – så data kan bruges til at understøtte kommunale forretningsbehov? Så har vi netop den rette stilling til dig
Et stærkt it-fællesskab
I KOMBIT har de danske kommuner et fælles omdrejningspunkt med stærke og specialiserede kompetencer på digitaliseringsområdet. Vi er et kommunalt ejet it-fællesskab, der er ansvarlig for at indkøbe, forvalte, drifte og videreudvikle tidssvarende og stabile it-løsninger og -infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder. Sammen med kommunerne og it-leverandørerne arbejder vi for, at borgere og virksomheder i Danmark får en bedre service og billigere og mere sammenhængende it-løsninger. KOMBITs ambition er at sikre fortsat kommunal digital bevægelse - i dag og i fremtiden.
Dine primære ansvarsområder
Du bliver tilknyttet forvaltningsområdet ”Fælleskommunal Infrastruktur” (FKI). Området har ansvar for kommunernes tværgående digitale infrastruktur, som sikrer, at kommunale it-løsninger til enhver tid har effektiv adgang til forretningskritiske data og forretningskritisk funktionalitet.
Du får medansvar for videreudvikling og forvaltning af ”Fælleskommunalt Organisationssystem”, som alle 98 kommuner i Danmark anvender. Systemet er centralt placeret i den Fælleskommunale Infrastruktur og sikrer, at kommunerne ikke skal vedligeholde organisationsdata i et stort antal individuelle fagsystemer.
Som Produktejer i FKI indgår du i et team omkring forvaltning og videreudvikling af vores organisationsløsninger. Du deltager også i forvaltningsområdets tværgående projekter, der spænder over forvaltnings-, proces- og videreudviklingstiltag.
Kandidatprofil
Vi ser gerne, at du har relevant teknisk indsigt og måske har du en uddannelsesmæssig baggrund som datalog, it-ingeniør, cand.it. eller tilsvarende. Det er afgørende, at du evner at bringe din viden i spil, samt at du evner at drive opgaver i et økosystem med mange interessenter – kommuner, leverandører, interne samarbejdspartnere og andre offentlige myndigheder.
Du kan forvente at du:
Fokus på dig og dit (arbejds)liv
Vi tilbyder dig et job, hvor omdrejningspunktet er samarbejde på tværs, og hvor du vil arbejde med nogle af Danmarks største it-løsninger. Samtidig bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, der står i udviklingens tegn, både hvad angår de mange eksisterende løsninger samt forventningen om en fremtid med endnu bredere portefølje inden for digitalisering og it-dreven innovation i kommunerne.
I KOMBIT er det vigtigt, at alle medarbejdere finder en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi skaber motiverende rammer, der giver medarbejderne frihed til at planlægge og løse deres opgaver ud fra individuelle behov. Af samme grund vil du hurtigt opleve, at der er højt til loftet og rig mulighed for at sætte dit præg i en hver fyldt med spændende opgaver. Vi har som organisation fokus på dig og dit (arbejds)liv i balance – vi kalder det LiFE!
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning, senest d. 05.01.2025. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende. Har du brug for at høre mere, så er du velkommen til at give Chef for ”Produkter” Casper Holmer Christiansen på tlf. 20 74 64 56 et kald og ellers kan du læse mere om Fælleskommunal Infrastruktur på www.digitaliseringskataloget.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir