Da vores nuværende medarbejder har valgt at gå på pension efter 20 år i virksomheden, søger vi en ny som kan blive ansvarlig for samling af skærme og kabinetter, som bl.a bruges til arbejdsstationer hvor der er brug for punktsug.
Derfor søger vi en medarbejder, som har erfaring med produktionsarbejde og som kan starte fra den 6. januar 2025.
Jobprofil:
Har du erfaring som produktionsmedarbejder - er du grundig og detaljeorienteret, kan det være dig, vi søger.
Har du hænderne godt skruet på og erfaring med diverse håndværktøj, er det også et plus.
Du vil selvfølgelig blive oplært i proceduren samt at "læse" en arbejdstegning.
Arbejdsforhold:
Vi er en arbejdsplads, hvor du får indflydelse i det daglige. Du vil blive en del af en professionel virksomhed med en uformel omgangstone, hvor vi sætter pris på samarbejde, humoristisk sans og en positiv tilgang til opgaverne. Du vil få stor frihed under ansvar og erfare, at fleksibilitet går begge veje. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt.
Vi forventer, at du:
er imødekommende, venlig og nysgerrig på det, som du skal arbejde med.
kan arbejde selvstændigt - men også gerne indgår i fællesskabet
er ansvarsbevidst og initiativrig
kan bruge en computer
kan læse og tale dansk (produktionsmaterialet er udelukkende på dansk)
kan trives med at møde tidligt
Hvem er vi:
Familieejet virksomhed grundlagt i 1976. Vi er stolte af, at vores produkter er repræsenteret i mere end 50 lande gennem et netværk af lokale forhandlere. Vi satser på langvarige, erfarne og holdbare relationer. Det gælder både ansatte og samarbejdspartnere. Vi har høj medarbejderanciennitet.
Vi kan tilbyde dig:
Et godt stabilt job med 4-dages arbejdsuge (mandag - torsdag 06.15 - 15.30), pension, sundhedsforsikring og en god kantineordning.
Interesseret ?:
Så send en ansøgning samt et opdateret CV til Jakob Roholt på mail: [email protected]
Vi indkalder løbende til samtale og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir