Vil du være med til at forme fremtiden inden for 3D-print til industrien? Teknologisk Institut i Aarhus søger en engageret produktionsmedarbejder, der er interesseret i at arbejde med 3D-print som en moderne fremstillingsmetode. Vi er Danmarks førende inden for 3D-print og i rivende vækst – kom med på rejsen!
Arbejdsopgaver
I tæt samarbejde med dygtige og dedikerede kollegaer får du ansvaret for at sikre stabilitet, kvalitet og effektivitet i vores 3D-printproduktion.
Din primære arbejdsopgaver vil bestå af:
Pålidelig og selvstændig produktionsmedarbejder
Vi leder efter en pålidelig og kvalitetsbevidst medarbejder, der trives med rutineprægede opgaver, og som kan levere stabile resultater i et dynamisk produktionsmiljø. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en ordreproducerende virksomhed, men vigtigst af alt er din evne til at arbejde struktureret og tage ansvar. Du har en sans for detaljer og sikrer høj kvalitet i både produkter og processer. Du motiveres af at samarbejde, men har også evnen til at arbejde selvstændigt og tage initiativ.
Vi baner vejen for 3D-prints industrielle gennembrud
Industriel 3D-print er en del af Teknologisk Institut og består af 32 højt specialiserede medarbejdere. Vi tror på at anvendelsen af 3D-print kan gøre en kæmpe forskel for virksomheder, og vi brænder for at omsætte mulighederne med 3D-print til reel værdi i industrien. Vi udvikler og producerer avancerede produkter i plast og metal til brug i droner, brændselsceller, satellitter, sensorer osv., for en bred vifte af danske og internationale industrielle kunder. Vi har arbejdet med 3D-print siden 1989 og er førende inden for udvikling og produktion af 3D-metalprint.
Vi arbejder målrettet på at udforske og udvide mulighederne for, hvad der kan produceres ved hjælp af 3D-print. Vores mål er at gøre teknologien mere tilgængelig og anvendelig. Dette opnår vi bl.a. gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor vi bidrager til at overvinde de industrielle barrierer, der står i vejen for en bredere accept af 3D-printteknologier.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mads Østergaard på telefon 72 20 18 08.
Send os din ansøgning snarest muligt og senest den 18. marts 2025. VI inviterer til samtaler løbende og tillader os at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir