1. Alle Job
  2. Industri
  3. Haderslev

PHARMA NORD APS

Produktionsmedarbejdere til dag- og aftenhold

Fuldtid

Permanent

Tinglykke 4, 6500 Vojens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2759209
|
Indrykket for 15 dage siden

Vil du gerne arbejde med produktion af kosttilskud og lægemidler?

Bliv en del af vores fagligt dygtige team i produktionen og få en spændende indsigt og viden i produktionsprocesserne i en international og voksende medicinalvirksomhed.

Pharma Nord søger flere medarbejdere til dag- og aftenhold, der kan hjælpe til i vores travle kapsel- og tabletproduktion, i pakkeriet samt til kvalitetssikring af produkterne.

Skab produkter af kvalitet som forbedrer forbrugernes livskvalitet
Vores produkter fremstilles efter GMP-reglerne, hvor de gennemgår omfattende produktionsprocesser, der skal sikre, at Pharma Nords kosttilskud og lægemidler fremstilles af den samme standard – nemlig den højeste.

Som produktionsmedarbejder i Pharma Nord arbejder man med og følger de særlige krav om kvalitet og hygiejne, der er påkrævet i en medicinalvirksomhed.

Vores produktionspersonale spiller en vigtig rolle i forbindelse med Pharma Nords varemærke, eftersom de er med til at sikre den høje kvalitetsstandard, vores produkter er kendt for ude hos forbrugerne og sundhedsprofessionelle. Personalet er med til at skabe nogle produkter, der forbedrer mange menneskers livskvalitet. 

Vores produktionsmedarbejdere laver bl.a. følgende:

  • Fremstilling samt grundig gennemgang og kvalitetssikring af kapsler og tabletter.
  • Pakning af kapsler og tabletter til færdigvarer.
  • Overvågning, kontrol og sikring af, at produkterne lever op til vores høje kvalitetskrav.
  • Procesoptimering samt rapportering af det gennemførte arbejde.

Arbejdstider: Der skiftes ikke mellem dag- og aftenhold, og der er faste arbejdstider.  

Arbejdsplads: Pharma Nord ApS, Tinglykke 4-6, 6500 Vojens.

Omhyggelig, nærværende og vedholdende
Da vores procedurer og produktionsrapportering foregår på dansk, er det en forudsætning, at vores kommende medarbejdere kan læse og tale dansk Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med GMP og/eller i en fødevareproduktion samt har kendtskab til produktion af lægemidler.

Vi forventer også, at vores kommende medarbejdere besidder høj faglig stolthed, er ansvarsbevidste og følger arbejdsopgaverne til dørs samt trives i en rutineret hverdag, hvor nogle af opgaverne kræver, at man arbejder fokuseret og vedholdende.   

Din nye arbejdsplads
Vi har faglig udvikling i centrum og lægger stor vægt på, at vi i fællesskab skaber gode resultater af høj kvalitet samtidig med, at vi trives og har det sjovt, mens vi går på arbejde. Du får nogle nye og spændende kompetencer, idet vi sørger for en grundig oplæring og undervisning i GMP og produktion af lægemidler.

Derudover tilbyder vi løbende produktkurser, arbejdstøj, attraktiv sundhedsforsikring, en lækker frokostordning samt sociale arrangementer både i og uden for arbejdstid.

Kom med ind i Pharma Nords produktion!
Har du lyst til at se, hvordan vi producerer vores produkter? Klik her og se, hvordan Pharma Nords produkter bliver lavet.

Ansøgning og kontaktoplysninger
Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at sende en motiveret ansøgning samt et CV senest til os senest den 2. december. Tryk på ”Ansøg her” knappen nederst i annoncen for at søge stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Administrationschef Janne Weggersleff på tlf. 7585 7400.

Samtaler vil blive afholdt løbende, og vi lukker for stillingsopslaget, når vi har fundet de rette kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig!‎

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Produktionsmedarbejder
Syddanmark
Produktionsmedarbejder
Haderslev
Industri
Syddanmark
Industri
Haderslev

Andre job der minder om dette

    Medarbejderne ApS

    Fast daghold i produktionen – Vil du være en del af en virksomhed i vækst?

    Fuldtid

    Haderslev

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    6500 Vojens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job