Har du lyst til at arbejde med højteknologi og det nyeste SMT produktionsudstyr? Og brænder du for at sikre høj effektivitet, optimal ydeevne og maksimal oppetid i et produktionsmiljø? Så er det sikkert dig, vi står og mangler!
DEIF A/S er i en rivende udvikling og har indsourcet PCBA produktion samt etableret en flow-optimeret og CO2-neutral fabrik. Det skal sikre, at vi forbliver blandt de bedste inden for vores felt, og at vi altid leverer højkvalitetsprodukter til vores kunder. Nu har du muligheden for at blive en del af rejsen, da vi søger en Produktionstekniker inden for SMT området.
Om jobbet:
Som vores nye kollega skal du sammen med de andre teknikere og operatører i PCBA produktionen sikre optimalt flow på SMT linjen.
”Som Produktionstekniker til SMT kommer du til at spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte den leveringsperformance og kvalitet DEIF er kendt for. Det er vigtigt, at du har forståelse for betydningen af forebyggende vedligehold og sætter en ære i at yde hurtig og effektiv support til produktionen for at sikre flow og effektivitet. Alt i alt et spændende job med mange udfordrende opgaver.”, fortæller Mogens Nielsen, VP, Global Production Development.
Primære arbejdsopgaver:
Arbejdstider:
Weekendarbejde.
Vores forventninger til dig
Du har erfaring med produktionsprocesserne for SMT, og du har kompetencer inden for programmering af udstyret, ligesom du sikrer, at produktionsudstyret er optimeret, så produktionen kan opnå optimal udnyttelse. Du er erfaren inden for en eller flere af følgende produktionsprocesser; SMT, AOI/SPI eller reflow lodning.
Som person er du god til at samarbejde og kommunikere med kollegaer og ledere på tværs af organisation, og du trives i et fællesskab, der trækker i samme retning. Du er videns begærlig og initiativrig og har mod på at varetage forskellige opgaver og har en proaktiv tilgang til udfordringer på linjen. Du har en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde og kan omsætte teoretisk viden til praktisk anvendelse. Du evner at bevare roen og overblikket selv i tilspidsede situationer.
Hvad kan du forvente af DEIF?
Vi kan tilbyde dig et job i en stærkt værdibaseret organisation, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at få succes. Selvom DEIF er en global virksomhed med kolleger i mange forskellige lande, er vi forenet i et stærkt ønske om at gøre det bedste for vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Vi tilbyder et professionelt arbejdsmiljø med fokus på løbende læring, selvstændig opgaveløsning og udstrakt samarbejde.
Vi arbejder konstant på at udvikle nye intelligente produkter og løsninger, der kan bidrage til at accelerere den grønne omstilling. Bæredygtighed er en integreret del af vores forretning, og i 2023 blev vores engagement anerkendt med ESG-prisen ved EY Entrepreneur Of The Year.
Interesseret
Drømmer du om en udviklende stilling i en spændende branche med korte kommandoveje og stor faglighed, så send din ansøgning med tilhørende CV via vores hjemmeside: https://www.deif.com/career/job-openings/.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte VP, Global Production Development, Mogens Nielsen, [email protected] eller på +45 9614 8470.
”Vi vil gerne klæde dig godt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig her et gratis online-kursus med det vigtigste, du skal vide for at komme i betragtning til jobbet. Træningen tager ca. 30 min at gå igennem – og du kan let plukke i de enkelte emner udfra dit behov. Vi vil nemlig gerne gøre det nemt for dig at lykkes bedst muligt – allerede INDEN du bliver ansat. Klik her og sign-up til vores Ansøger-træning: https://hrcaseforum.simplero.com/page/185497-deif-ansoeger”
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir