1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København
UDLØBET

Udenrigsministeriet

Professionel vandspecialist til ansættelse i regionalt vandteam i Europa

Fuldtid

Tidsbegrænset

Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2760127
|
Indrykket for 48 dage siden
Professionel vandspecialist til ansættelse i regionalt vandteam i Europa Som del af implementeringen af eksportstrategi for vandområdet fastholder Udenrigsministeriet og Miljøstyrelsen den strategiske satsning på eksportfremmen af vandområdet. Udenrigsministeriet tilbyder derfor i samarbejde med Miljøstyrelsen nu en spændende udfordring, hvor du kommer til at indgå i et større vandteam på tværs af Europa. Så hvis du har en teknisk forståelse for vandsektoren og god kommerciel forståelse, så bør du læse videre her.

Opgaver og ansvar

Med afsæt i EU’s Genopretningsplaner, samt Udenrigsministeriets, Erhvervsministeriets og Miljøministeriets eksportstrategi for vandteknologi, placeres udsendte og lokale vandrådgivere på udvalgte europæiske ambassader og konsulater med henblik på at understøtte og udvide eksport af dansk vandteknologi og services.

Med base på Generalkonsulatet i Hamborg vil du blive en del af et tværgeografisk team, Water Technology Advisory EU (WTA EU), som har til opgave at styrke samarbejdet med myndigheder, vandforsyninger og andre kommercielle aktører i det tyske vandmarked. Kontakten til vandforsyningerne vil indebære en bred teknisk dialog med lokale fagfolk om udfordringer og kommende projekter, indhentning af viden om markedets eksisterende vandteknologier og udfordringer, og dermed identificere lokale markedsmuligheder for eksport af danske vandvirksomheders teknologier og services.

Du vil ud fra din faglige profil have ansvaret for samarbejdet med myndighederne og forsyningerne i Tyskland, planlægge og afholde markedsaktiviteter med henblik på teknologisk og videns udveksling, samt bidrage til aktiviteter i andre europæiske, prioriterede lande (Italien, Spanien, Portugal, Polen). Samarbejdet i WTA EU indebærer koordinering med kollegaer på andre europæiske markeder end de fire særligt prioriterede, som kan være til fordel for de danske vandteknologivirksomheder.

Den europæiske vandindsats skal støtte landene i at nå deres miljø- og klimamål og forpligtelser, og samtidig skabe eksportmuligheder for danske vandteknologi på flere markeder. Dit fokus vil spænde bredt inden for vanddagsordenen, men vil, afhængig af din faglighed, koncentrere sig om enten vanddistribution eller spildevand, hvor du skal arbejde sammen med øvrige 3 WTA EU sektorrådgivere placeret i Madrid, Rom og Warszawa, samt lokale rådgivere med dybdegående markedsindsigt i de prioriterede markeder.

Du kan også forvente at skulle spille sammen med danske aktører i det politiske felt, som kan understøtte dialogen mellem myndigheder og interessenter i Danmark og partnerlandene.

Ligeledes forventes det, at du deltager under og bidrager til fx regionale møder i sammenspil med Generalkonsulatet i Hamborgs øvrige stab.

Stillingen indebærer +50 rejsedage om året i Tyskland, til de øvrige europæiske markeder og til Danmark.

Hvem er du?

  • Du har en relevant akademisk uddannelse, fx inden for handel/eksport, som ingeniør eller med en anden teknisk baggrund inden for vandindustrien.
  • Du arbejder måske i et dansk forsyningsselskab som driftsleder eller har en ledende stilling i en dansk vandteknologivirksomhed, og du har dermed erfaring med det danske økosystem inden for drift og udvikling af et forsyningsselskab.
  • Du har måske tidligere erfaring med eksportfremme eller internationalisering.
  • Du har et solidt kendskab til dansk regulering og rammevilkår på vandområdet og forstår at overføre det til en lokal kontekst.
  • Du har indgående kendskab til danske vandløsninger og erfaring med offentlige/private samarbejder, samt et solidt netværk i den danske vandsektor.
  • Det forventes, at du har en faglig viden inden for et eller flere af fire fokus fokusområder (vanddistribution, spildevand, kloak eller digitalisering).
  • Det vil være en fordel, men ikke et krav, at have kendskab til europæiske vandmarkeder.
  • Du kan tænke langsigtet og strategisk med eksportfremme for øje.
  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk.
  • Du arbejder effektivt på egen hånd, men er også en god holdspiller, der kan arbejde tværfagligt med fokus på at få involveret de rette interessenter i videns og erfaringsudveksling.
  • Du er engageret, udadvendt og resultatorienteret.
  • Du trives med netværksopbygning og dialogskabelse og evner at håndtere mange relationer og projekter samtidig.
  • Du er god til at genkende kommercielle muligheder og sammenhænge.
Organisatorisk placering

Stillingen er placeret ved det danske generalkonsulat, Hamborg.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til 30. juni 2027 med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Herudover vil der være mulighed for forhandling af et mindre kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetencer.

Det er en forudsætning for udsendelse, at du er skattepligtig i Danmark. Under udsendelsen beskattes lønnen ligeledes i Danmark.

Under udsendelsen får du et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten. Udetillægget beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift. forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

1. juli 2025 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er fredag den 20. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 3, 2025. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte Team Leader WTA EU, Mathilde Wiedemann, e-mail [email protected]. Du kan også læse mere om The Trade Council på www.thetradecouncil.dk.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os

Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.

The Trade Council (TC) der er en integreret del af Udenrigsministeriet åbner dørene for dansk erhvervsliv til markeder verden over. Som medarbejder i TC har du en international hverdag i krydsfeltet mellem erhvervsliv og diplomati. Derved skaber du merværdi for Danmark og baner vejen for international vækst i dansk erhvervsliv. TC har bl.a. over 250 eksportrådgivere, der arbejder på Danmarks ambassader, generalkonsulater, handelskontorer i over 70 lande, hertil 7 innovationscentre.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
København
Ingeniør
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Vejdirektoratet - København

    Ingeniør med interesse og flair for trafiksikkerhed

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Øster Allé 31, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 41, 2450 København, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 41, 2450 København, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job