Vi søger en Programdirektør som skal være med til at opbygge og drive centerets nye og mere entreprenante identitet som selvstændig forskningsenhed inden for energitransition. En transition hvor centeret både leverer på nuværende forskningsområder som CO2 lagring, teknologi til rent vand, energisystemer og offshore bæredygtighed, men også skal se og skabe nye uopdyrkede forskningsområder inden for centerets fokus.
Centeret har haft et unikt industrisamarbejde og har evnet at bringe sine anvendelsesorienterede forskningsbaserede løsninger i spil. Det samarbejde skal du være med til at understøtte og udbygge i takt med, at centerets udbygger sine egne evner og kompetencer til nye forskningsmæssige projekter.
Jobbet
Dig og dit team skal facilitere processen for at bygge, videreudvikle og drive en projektportefølje indenfor centrets områder med fokus på værdi for industrien og samfundet. Som Programdirektør vil du have tæt kontakt med industrielle og akademiske partnere, myndigheder og mange af centrets medarbejdere. Dine overordnede ansvarsområder er:
Vores forventninger til dig
Dig, som har stærke stakeholder management-, ledelses- og kommunikationsevner. Du bevæger dig frit i både akademiske og erhvervsmæssige miljøer, og du er i stand til at stimulere dialog og samarbejde på tværs af fagligheder og institutioner og identificere og understøtte områder med stort impact-potentiale. Du har en stærk teknisk profil – f.eks. indenfor geologi, andet naturvidenskab eller ingeniørvidenskab.
Du er kendt for din dialogprægede- og motiverende ledelsesstil baseret på tillid til dine selvledende medarbejdere samt dit talent for at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, internt såvel som eksternt.
Du værdsætter og forstår at agere i et miljø med højt kvalificerede og engagerede kolleger og medarbejdere, som fra forskellige ståsteder ofte er både konstruktive og kritiske.
Du har visioner for, hvordan en effektiv og moderne driftsorganisation løbende udvikles - og du har integritet og gennemslagskraft til at realisere dine skarpe ideer i samarbejde med resten af ledergruppen.
Du evner at skabe resultater med en opgaveportefølje af meget varierende karakter på både strategisk- og udførende niveau.
Du er en skarp kommunikator mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.
Hvad tilbyder vi dig
DTU arbejder kontinuerligt med at professionalisere ledelse. Det arbejde er konkretiseret i DTU Lederrollen, der beskriver DTU’s forventninger til ledernes faglige og personlige kompetencer. DTU Lederrollen baserer sig på fire hjørnestene: Faglig ledelse, ressourceledelse, resultatskabende personaleledelse og strategisk ledelse. Derudover er det en forudsætning for at varetage en lederrolle på DTU, at den enkelte leder bringer det personlige lederskab i spil. Det betyder blandt andet at alle ledere har blik for at understøtte, at resultater skabes i samspil mellem mennesker. Du kan læse mere om DTU's lederrolle på hjemmesiden
.
Som leder på DTU er du med til at sætte retningen på et af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Vores kerneforretninger er uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation, og vi arbejder for at være en drivkraft for velfærd og bæredygtig værdiskabelse såvel nationalt som internationalt. Din indsats er med til at skabe ny viden til gavn for samfundet. Du kan således se frem til stort ansvar og friheden til at forvalte det. Som leder på DTU er du med til at sætte rammen for en resultatorienteret, udfordrende og udviklende arbejdsplads.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. April 2025 eller snarest derefter.
Arbejdssted er DTU Offshore, Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 12. marts 2025.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerdirektør Elena Pachkova på telefon 9351 1464. Læs mere om DTU Offshore på https://offshore.dtu.dk/
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Offshore - Danish Offshore Technology Centre har gennem de sidste 10 år skabt succesfulde resultater som forskningshub og netværksaktør for et tværgående samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og GEUS. DTU Offshore leverer teknologi og viden indenfor energitransitionen til specielt offshore sektoren.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir