1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Sundhedsdatastyrelsen

Programdirektør til etablering af Digital Sundhed Danmark

Fuldtid

Permanent

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2868841
|
Indrykket for 7 dage siden
Vi søger en programdirektør (vicedirektør) til opgaven med at etablere og udvikle Digital Sundhed Danmark de kommende år.

Om stillingen

Som et led i den politiske aftale om Sundhedsreform 2024 er det besluttet at etablere Digital Sundhed Danmark som en fælles drifts- og udviklingsorganisation inden for digitalisering og data ejet af staten, regioner og kommuner i fællesskab.

I første omgang samler Digital Sundhed Danmark organisationerne sundhed.dk, MedCom og Sundhedsdatastyrelsen med tilhørende ressourcer og økonomi, på nær enkelte udvalgte funktioner og myndighedsopgaver, som forbliver i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern. Med etableringen er det også planen, at organisationen samler fælles, nationale opgaver, der i dag løses af regioner og evt. af kommuner. Et nyt nationalt center for sundhedsinnovation etableres som en selvstændig enhed forankret under Digital Sundhed Danmark.

Arbejdet med at etablere Digital Sundhed Danmark sker i et tæt samarbejde med ejerkredsen, de nuværende organisationer og den øvrige del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern.

Du vil som ny programdirektør komme med fra den tidlige start med udarbejdelsen af planerne og tilrettelæggelsen af arbejdet for de kommende års transitionsproces. Du vil være med til at sætte retningen for etableringen af organisationen og fungere som bindeled mellem ejerne på den ene side og de enheder, der skal indgå i Digital Sundhed Danmark på den anden.

Du vil i stillingen referere til Sundhedsdatastyrelsens direktør og indgå som en del af direktionen, der ud over dig består af to andre vicedirektører.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har en relevant samfundsfaglig, sundhedsfaglig, kommerciel eller teknisk uddannelse og har betydelig erfaring med ledelse af ledere. Du er fagligt velkvalificeret inden for digitalisering og it i sundhedssektoren ved, at du bl.a.:

  • Har betydelig erfaring med it-drift, it-udvikling og styring af it-leverancer regionalt og i en national kontekst
  • Er vant til at være i dialog med sundhedspersonale om at tage nye it-løsninger i brug, så det giver værdi i den kliniske dagligdag
  • Har erfaring med at præge udviklingen inden for it og digitalisering overfor eksterne samarbejdsparter i et komplekst interessentlandskab
  • Kan sætte retning for et godt samarbejde med eksterne leverandører og har et grundigt kendskab til arbejdsmetoder inden for it-udvikling og it-drift
  • Arbejder innovativt og kan se nye mulige veje hen til at indfri de store politiske ambitioner, der er på området
Som leder er du optaget af at inddrage og samarbejde med andre for at nå fælles mål og skabe resultater. Det er naturligt for dig at tage ansvar og skabe gode relationer internt og eksternt. I arbejdet med etablering og videreudvikling af Digital Sundhed Danmark er du klar til at sætte dig for bordenden, lede processer og samle alle om et fælles projekt og retning. Du forstår og kan inddrage perspektiverne fra de forskellige aktører, der arbejder med sundheds-IT, og har både fokus på de langsigtede strategiske perspektiver og på en stabil daglig drift, der bygger på fælles gennemskuelige processer og klare aftaler.

Du kan skabe følgeskab for medarbejdere, chefer og ledere i udviklingen af en god og attraktiv arbejdsplads og er samtidig i stand til at sætte klare linjer for, hvor vi er på vej hen.

Ansættelsen

Ansættelse sker på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Der er arbejdssted i København frem til etableringen af Digital Sundhed Danmark, hvorefter der er mulighed for at aftale arbejdssted på én af Digital Sundhed Danmarks kommende lokationer.

Stillingen som programdirektør (vicedirektør) er indplaceret i løngruppe 2 (lønramme 38). Ansættelse sker på åremål i 3 år med mulighed for forlængelse i 3 år.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde godkendelsen under ansættelsen.

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om os på Sundhedsdatastyrelsen.dk.

Har du spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Thomas Fredenslund på tlf. 21998082/[email protected].

Vi afholder samtaler i uge 13.

Som en del af ansættelsesforløbet kan der blive anvendt test.

Er du interesseret?

Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest torsdag d. 20. marts.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Vicedirektør
København
Vicedirektør
Hovedstaden
Programdirektør
København
Programdirektør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Trafikstyrelsen

    Trafikstyrelsen søger vicedirektør til Luftfartsområdet

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 100, 1219 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job