Har du lang erfaring med at arbejde og eksekvere på strategier og instinkt for arbejdet med kulturarv og historie? Kan du navigere i spændingsfeltet mellem administration, politik og partnerskaber, samtidig med at der skal drives processer og håndteres en bred og varieret skare af interessenter? Så er jobbet som programejer i teamet omkring Hertugernes Augustenborg i Plan og Myndighed måske noget for dig.
I Sønderborg Kommune har vi fokus på at udvikle vores byer med udviklingsprojekter som Hertugernes Augustenborg. Arbejdet med opgaven omkring byudviklingsprojektet er forankret i afdelingen Plan og Myndighed under forvaltningen Teknik, Miljø og Bæredygtighed. Der er stor politisk opbakning til arbejdet, og derfor er der blevet afsat midler til at sikre målet om at opnå en UNESCO-udpegning med byens kulturmiljø som omdrejningspunkt.
Hovedformålet med denne ambition er at bruge byudviklingen som en løftestang, der kan skabe grundlag for bosætning, turisme og arbejdspladser. Samtidig er ønsket at få Augustenborgs unikke kulturmiljø udpeget som UNESCO-verdensarv, hvor første skridt er en plads på den tentative liste, for at projektet i sidste ende forventes at bidrage til en positiv udvikling af kommunen som helhed. Dermed skal stillingen som programejer være med til at understøtte Sønderborg Kommunes bæredygtige udvikling og realiseringen af Byrådets vision.
Om stillingen
Stillingen som programejer indeholder ansvaret for at afgrænse og definere, hvad og hvordan Augustenborg kan opnå en UNESCO-udpegning, hvor erfaring med koordinerende opgaver og et stort fagligt netværk er vigtigt. Udover denne opgave forventes der at være analysearbejde samt øvrige udviklingsorienterede opgaver med en høj grad af kommunikation, der skal løses i samspil med de øvrige medarbejdere på projektet og resten af forvaltningen. For at få succes i stillingen er det afgørende, at du har kendskab eller interesse for kulturarv og/eller historie, bidrager til det gode samarbejde med eksterne parter og sikrer fremdrift i projektet. Du skal have sans for detaljer, arbejde struktureret og effektivt og have en tværgående tilgang til opgaveløsningen med for eksempel andre forvaltninger.
Dine primære opgaver:
Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant lang videregående uddannelse på kandidatniveau, for eksempel med en kulturhistorisk baggrund. Du har politisk tæft og erfaring fra tidligere beskæftigelse med store samarbejder vægtes højt. Det kan også være, at du har en baggrund som konsulent med en snært af en generalistprofil.
Vi søger en person, der:
Som person har du fokus på resultater, er handlingsorienteret, nysgerrig og tør stille spørgsmål i din opgaveløsning. Du har et stort engagement, selvstændighed og drivkraft, og dine kollegaer opfatter dig som imødekommende og pålidelig.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et job i et engageret team i Plan og Myndighed, der spiller en central rolle i en udviklingsorienteret forvaltning. I det daglige arbejde understøtter vi plan- og myndighedschefen samt det øvrige ledelsesniveau i forvaltningen og er ofte i tæt dialog med direktøren for Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed.
Vi vægter det gode samarbejde højt, både i Plan og Myndighed og på tværs af hele forvaltningen. Du bliver en del af et team i Plan og Myndighed, som indgår i et tæt arbejdsfællesskab med afdelingen By og Landskab. Til sammen tæller vi ca. 20 dygtige kollegaer, som varetager opgaver inden for kommuneplan, lokalplaner, bystrategier, Grøn Trepart, byrumsprojekter, kulturarv, landskabsplanlægning, VE-projekter, analyser, udvalgsbetjening og dagsordensproduktion samt administrative opgaver. I det daglige vil dine kolleger i Plan og Myndighed samt By og Landskab være dine sparringspartnere, men du vil også samarbejde med kolleger fra hele den øvrige tekniske forvaltning og på tværs af kommunens øvrige forvaltninger.
Forvaltningen Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed ledes af en direktør og består af fire chefområder: Plan og Myndighed, Drift og Beredskab, Bæredygtighed, Infrastruktur og Byggeri samt Staben. Forvaltningen har ansvaret for betjening af Teknik-, By- og Boligudvalget, Natur-, Klima- og Miljøudvalget samt Beredskabskommissionen og Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter. Desuden bidrager forvaltningen til Økonomiudvalget.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtids projektansættelse på 3 år med mulighed for fastansættelse. Du aflønnes i henhold til aftale mellem relevant faglig organisation og Sønderborg Kommune.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte plan- og myndighedschefen Hanna Spilling på mobil 2790 5702 eller mail [email protected].
Ansøgningen skal sendes elektronisk senest den 7. januar 2025. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag. Samtaler forventes afholdt den 21. januar 2025.
Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir