I CBS’s mastersekretariat arbejder 16 engagerede medarbejdere med fire executive masteruddannelser. Vi ønsker os to nye servicemindede kollegaer. Du bliver en del af et velfungerende team tilknyttet henholdsvis Master of Public Governance eller Master of Management Development og Master of Business Development. Den ene stilling er en fastansættelse og den anden er et barselsvikariat på 1 år.
Vi søger dig der:
- Er imødekommende og kan levere et højt serviceniveau.
Vores deltagere er betalende kunder og derfor går vi efter at levere højeste kvalitet i vores service. Vi agerer på et konkurrencepræget marked, så det er en topprioritet for os at levere en service i top. - Er processtærk.
Du skal sammen med dine kollegaer drifte, drive og udvikle vores masterprogrammer fra A-Z. For at få succes i jobbet, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med strukturerede processer og har gode IT-kompetencer (CBS benytter sig af forskellige IT-platforme til stort set alle aspekter af driften fx STADS, Microsoft 365, Exam Scheduler, Digital Eksamen). - Er kommunikativt stærk.
Du skal både interagere med vores kommende og nuværendedeltagere på skrift og tale. Det kan f.eks. være, når du skal vejlede dem telefonisk eller via mail, og når du skal byde dem velkommen til undervisning. Kommunikationen foregår både på dansk og engelsk, så du skal beherske begge sprog på højt niveau.
Derudover vil du trives bedst i jobbet, hvis du kan lide at skabe netværk internt og eksternt, er detaljeorienteret og naturligt tager ejerskab for dine opgaver.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, så længe du kan se, den er relevant for vores felt. Du må også meget gerne søge, hvis du er nyuddannet eller har få års erhvervserfaring.
Din opgaveporteføljeSom programme manager er du med til at drive uddannelserne lige fra rekruttering af deltagere til den endelige dimission, og opgaverne er meget varierede.
Du skal selvfølgelig ikke kunne det hele, da vi løfter opgaver i flok i vores respektive teams, men en uge kan f.eks. indeholde følgende opgaver:
- Planlægning, koordinering og afvikling af undervisningsaktiviteter og eksaminer.
- Agere ansigt ud ad til i forhold til både vores deltagere og undervisere samt potentielle deltagere ved f.eks. informationsmøder og planlagte undervisningsaktiviteter.
- Sikre de bedst mulige rammer for vores aktiviteter (f.eks. lokaler, forplejning mm.)
- Bidrage til at planlægge, afvikle og deltage i diverse møder og faglige arrangementer.
- Daglig kommunikation og vejledning i skrift og tale med nuværende og potentielledeltagere.
Om osCBS’s mastersekretariat er en meget dedikeret, udviklings- og serviceorienteret afdeling med en stor kontaktflade både indadtil på CBS og udadtil. Vi er en del af området Executive Education, der også rummer MBA- og HD-uddannelserne.
Vi kan tilbyde en spændende hverdag på en levende arbejdsplads, hvor vi værner om en kultur præget af godt humør, gensidig sparring, nytænkning samt en anerkendende og konstruktiv tilgang til opgaverne og hinanden. Generelt har vi stort fokus på trivsel, fleksibilitet og arbejdsglæde lige så vel som effektiv drift og et højt serviceniveau, er noget vi prioriterer, og som vi løbende udvikler og forbedrer.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg.
Yderligere oplysningerHvis du vil vide mere om stillingernes indhold, er du velkommen til at kontakte Head of Master of Business Development og Master of Management Development, Sofie Marie Bremer: 3815 3663 eller Head of Master of Public Governance, Bettina Larsen: 3815 5633.
Læs mere om masteruddannelserne her:
https://efteruddannelse.cbs.dk/masterAnsøgningsfristAnsøgningsfristen er 20. marts 2025, men vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler. Send derfor gerne din ansøgning afsted allerede i dag.
Du bedes oplyse i ansøgningen, om du ønsker at søge hhv. den faste stilling, barselsvikariatet eller begge.Samtalerne forventes afholdt i uge 13 med ansættelse hurtigst muligt eller senest 1. juni.
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 20-03-2025
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.