1. Alle Job
  2. Energi
  3. Esbjerg
Nyt job

Lang Partners ApS

Project Manager til totalleverandør af eltekniske løsninger

Fuldtid

Permanent

Torvet 21, 6700 Esbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862011
|
Indrykket i dag

Kan du skabe innovative, eltekniske løsninger, og har du en solid forståelse inden for det eltekniske område? Er du udadvendt med en kommerciel tankegang, og har du lyst til at bidrage aktivt til TS TECH A/S’ vækst og overordnede succes? Lyder det som en spændende udfordring for dig, og er du parat til det næste skridt i din karriere? Så er dette job måske noget for dig!

Om jobbet

Som Project Manager vil du have direkte reference til CEO’en hos TS TECH A/S, og en central del af din rolle bliver at støtte udviklingen af elsegmentet, så det sker i overensstemmelse med den definerede, kommercielle strategi. Du kan i jobbet som Project Manager se frem til mange varierende opgaver, herunder bl.a.:

  • deltagelse i tilbudsfasen, herunder beregning, gennemgang af udbudsmaterialer, kalkulation, beskrivelse og præsentation af løsning
  • ansvar for egne projekter, hvor du sikrer, at projekterne gennemføres inden for den aftalte kvalitet, omfang, pris og tidsramme
  • udvikling og design af kundeløsninger i direkte dialog med kunden
  • indkøb af komponenter og materialer
  • teknisk support 
  • teknisk (salgs-)assistance
  • teknisk sparring i forbindelse med udvikling af aftale-, produkt- og servicekoncepter.

Om TS TECH A/S

Med over 70 engagerede og dygtige medarbejdere har TS TECH A/S opnået en stærk position som totalleverandør af eltekniske løsninger til flere målgrupper i industrien. Særligt inden for vind- og energisektorerne er virksomheden én af de førende aktører, hvilket afspejler virksomhedens dybdegående ekspertise og innovative tilgang til løsninger. TS TECH A/S stræber efter at udvide sit marked samt styrke sin position yderligere og har en klar ambition om fortsat vækst - både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. TS TECH A/S’ 7 forretningsområder spænder bredt inden for det eltekniske område - med et særligt fokus på at understøtte den grønne omstilling og fremme bæredygtige løsninger. TS TECH A/S er i dag en del af HYTOR Group.

Du kan læse mere om TS TECH A/S her og om HYTOR Group her

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du har en relevant uddannelse som f.eks. elingeniør, maskinmester eller elinstallatør, og du har en solid forståelse og flere års kommerciel erfaring med eltekniske løsninger. Herudover ser vi gerne, at du har følgende kvalifikationer og erfaring:

  • er dygtig til at samarbejde på tværs af en organisation og trives i både interne og eksterne samarbejdsrelationer
  • kan arbejde selvstændigt, men også i teams
  • arbejder systematisk, struktureret og har overblik
  • gode kommunikationsevner i dansk og engelsk - både i skrift og tale
  • er fortrolig med brugen af MS Office-pakken.

Hos TS TECH A/S får du

Du bliver en del af en spændende udvikling i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø og en uformel, positiv omgangstone, hvor du indgår i et stærkt kollegialt og socialt fællesskab.

Derudover tilbydes du:

  • en grundig introduktion, der klæder dig på til jobbet
  • en spændende stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling i en international og dynamisk virksomhed
  • mulighed for at præge egne opgaver og bidrage til stillingens udvikling
  • en aktiv personaleforening, der arbejder for et godt sammenhold på tværs af virksomheden
  • løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

Du kommer til at arbejde sammen med dygtige og gode kollegaer i et job med alsidige opgaver i en virksomhed, der har sat kursen mod international vækst, båret af bl.a. et strategisk fokus på de grønne segmenter samt industri og automation. 

Vi ønsker, at du enten bor eller er villig til at bosætte dig i Esbjerg eller inden for 45 minutters kørsel derfra.

Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen

Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: [email protected] eller pr. telefon 60 888 444.

Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig

Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Project Manager
Esbjerg
Project Manager
Syddanmark
Ingeniør og naturvidenskab
Esbjerg
Ingeniør og naturvidenskab
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    SEMCO MARITIME A/S

    Project Leader, Transitional Energies, DK - Esbjerg

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Esbjerg V, 6710 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Staget 1, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job