Har du erfaring med koordinering, naturligt flair for IT-systemer og vant til at stå på egne ben? Så er du måske vores nye Projekt Koordinator!
NY FORM står over for en større IT-opgradering ifm. Integration af Dynamics 365 Business Central på tværs af hele organisationen og da vores nuværende Projekt Koordinator er i lykkelige omstændigheder og skal på barsel til marts, søger vi en til at varetage hendes opgaver og i samarbejde med vores IT-partner, sikre at integrationen bliver en succes og at systemet kører i hendes fravær.
Jobbet
Som NY FORMs nye Projekt Koordinator vil du få en meget selvstændig rolle som skal arbejde tæt sammen med både interne og eksterne. Du vil være omdrejningspunktet for integrationen og skal støtte resten af organisationen i omstillingen og sørge for, at folk føler sig godt klædt på til at løse dagligdagens opgaver. Du vil skulle arbejde hands on med Business Central (særligt lager og indkøb) og i samarbejde med vores IT-partner løse alt fra migrering af data fra nuværende systemer til test af nye løsning etc.
Hvem er du?
- Du har erfaring med koordinering
- Du trives i en hverdag med mange opgaver og kan bevare overblikket
- Du har naturligt flair for IT – og stor fordel hvis du har erfaring med NAV/Dynamics 365 Business Central
- Du taler og skriver ubesværet dansk og engelsk
- Du er struktureret, analytisk og detaljeorienteret
- Du er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
- Du er en holdspiller, vant til at arbejde med mange forskellige mennesker og formår at involvere nødvendige parter
- Du har et positivt mindset og en kæmpe ja-hat
Vi tilbyder:
- Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale
- Fuldtidsstilling, dog mulighed for nedsat tid hvis ønsket; i et tidsbegrænset forløb, som udgangspunkt til 31.3.26
- Muligheder for personlig og faglig udvikling
- Løn efter kvalifikationer
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- En engageret og samarbejdsvillig arbejdsplads med gode kollegaer
Om NY FORM
NY FORM A/S åbnede sin første butik på Rømø i 1987 og er i dag en af Danmarks førende sportskæder med over 30 butikker primært placeret i turist- og ferieområder i henholdsvis Danmark og Tyskland. Hovedsædet ligger i Kolding, hvorfra vi servicerer vores butikker samt egen webshop med egenproducerede varer samt udvalgte mærkevarer.
Vi er en virksomhed med flad organisationsstruktur og højt til loftet, hvor der er plads til humor og smil. Vi sætter pris på, at kommunikationen er åben og direkte for den bedst mulige dialog.
Ansøgning
Lyder ovenstående som noget for dig så send os din ansøgning og CV snarest muligt på [email protected] (Heidi, HR).
Du er også velkommen til at ringe til 30 30 18 64 til nuværende Projekt Koordinator Sascha Klejstrup for en uforpligtende samtale, hvor du kan høre mere om jobbet (ml. 8-13)
Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen når rette kandidat er fundet, så vent ikke med at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen til NY FORM!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir