Er du til varierende opgaver – lige fra administration til håndtering af frokostordning? Er du serviceminded, hjælpsom og superstruktureret samtidigt med, at du motiveres af at have styr på tingene og samle de løse ender? Så kan vi tilbyde et spændende og givende job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel, have alsidige arbejdsgiver og gode kollegaer. Munck Forsyningsledninger er hovedentreprenør på nyetablering, renovering og vedligeholdelse af vandledningsnettet for HOFOR Vand i flere kommuner i Storkøbenhavn hvortil vi søger en projektassistent til kontoret på Parkstien i København.
Som projektassistent får du mange varierende opgaver. Dine primære arbejdsopgaver er at søge gravetilladelser og LER oplysninger og oprette brugere i Entrepriseportalen. Det hele i tæt samarbejde med vores projektleder, formænd, ledningsejere og myndighederne. Til jobbet hører der også en del serviceopgaver, som dækker lige fra fakturering, håndtering af frokostordning til opsætning at tablets til vores timelønnede og bestilling af arbejdstøj.
Arbejdssted: Parkstien, København SV. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Du bliver en del af et team af erfarne og engagerede kollegaer, som hjælper hinanden i dagligdagen. Vi har ”højt til loftet” og der er masser af mulighed for selv at bidrage til hvordan de administrative processer kan optimeres og effektiviseres.
Vi lægger vægt på, at du - Er smilende, glad og imødekommende
- Er serviceminded og hjælpsom
- Har flair for at arbejde i digitale løsninger
- Er grundig, har sans for detaljen og arbejder systematisk og struktureret
- Har kørekort
Hvis du har arbejdet i entreprenørbranchen måske som kontorassistent, projektassistent eller teknisk assistent er det en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder - Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En spændende, varieret og udfordrende stilling med samarbejde på tværs af faggrupper
- Gode dygtige kollegaer
- Løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning
- At du bliver en del af MUNCK gruppens fællesskab, hvor vi prioriterer enkelhed, respekt og rettidig omhu.
Interesseret? Lyder det som noget for dig håber vi at høre fra dig. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du sender din ansøgning via linket ”send ansøgning” til højre.