1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Høje-Taastrup
Udløber snart

Anlægsdivisionen

Projektchef til Frederikssundmotorvejen

Fuldtid

Permanent

Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2752579
|
Indrykket for 21 dage siden

Vil du være med til at realisere Infrastrukturplan 2035? Har du erfaring med at lede komplekse infrastrukturprojekter? Så har vi den rette stilling til dig. 

”Som projektchef i Vejdirektoratet får du indflydelse på og ansvar for nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter. Du får mulighed for at præge udviklingen af Danmarks vejinfrastruktur indenfor mange områder – det kan f.eks. være klima og bæredygtighed – alt sammen i tæt samarbejde med dygtige kollegaer, myndigheder mv.,” fortæller områdechef Jakob Schwartz. 

Du vil som projektchef i Vejdirektoratets Anlægsdivision få ansvar for nogle af de største og mest komplicerede anlægsprojekter i Infrastrukturplan 2035. Du får ansvaret for at gennemføre projekterne sikkert indenfor aftalt tid, økonomi og kvalitet. Samtidig får du som projektchef også indflydelse på udviklingsaktiviteter i divisionen.

Ansvarsområder  

Du bliver projektchef for anlæg af Frederikssundmotorvejens 3. etape – en 21 km lang 4-sporet motorvej fra Tværvej til Frederikssund. Motorvejen skal være færdiganlagt i 2032.

For at realisere dette spændende projekt skal du lede et dygtigt team af fagspecialister og rådgivere, og sammen skal I sikre, at projektet detailprojekteres, udbydes og anlægges. 

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • etablering af projektorganisation 
  • tværgående koordinering i forhold til dit team 
  • kontakt med interessenter som f.eks. naboer og interesseorganisationer 
  • intern og ekstern kommunikation med f.eks. samarbejdspartnere, trafikanter og journalister 
  • håndtering af risici og ændringer i projektet 
  • at sikre gennemsigtig og stabil planlægning og styring af projektets tid og økonomi
  • at sikre de nødvendige tilladelser for projektets gennemførelse

Samtidig med de projektspecifikke opgaver har vores projektchefer et ansvar for at understøtte faglig ledelse og udvikling i Anlægsdivisionen. Du kommer til at referere til områdechefen for Større Anlæg, Jakob Schwartz, og du vil indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dine kollegaer, der blandt andet omfatter 9 projektchefer.

”Vores samfund udvikler sig rigtig hurtigt, og med nye mål inden for bl.a. miljø og klima skal vi kontinuerligt tænke i nye bæredygtige løsninger – vi er nødt til at udfordre det eksisterende for at finde gode løsninger på morgendagens infrastruktur,” uddyber områdechef Jakob Schwartz.

Din profil

Du har en akademisk uddannelse med relation til anlægsbranchen, suppleret med en projektlederuddannelse.

Vi ser gerne, at du: 

  • har solid erfaring med projektledelse og bredt kendskab til teknisk komplicerede anlægsprojekter i bynære omgivelser
  • er en stærk kommunikator, der forstår at navigere i en kompleks og omskiftelig hverdag 
  • kan arbejde selvstændigt, har et godt overblik over opgaverne og er i stand til at koordinere og prioritere 
  • evner at motivere og skabe engagement i projektteamet, men også kan håndtere konflikter, når de opstår

I udførelsesfasen vil en del af din arbejdstid foregå på tilsynskontorerne ved anlægsarbejderne, og det er derfor et krav, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Om os

Anlægsdivisionens opgave er at varetage projektstyringen af Vejdirektoratets større og mindre anlægsprojekter i hele Danmark samt sikre projekternes anlægsoverslag og økonomiske analyser.

Du bliver en del af området Større Anlæg, som består af mere end 30 engagerede og dygtige medarbejdere, der alle arbejder med forskellige aspekter af styring af anlægsprojekter som projektledelse, økonomistyring og kvalitetsledelse. Medarbejderne er tilknyttet kontorer i Skanderborg og Hedehusene.

Området er præget af uformel omgangstone, et højt engagement og en løsningsorienteret tilgang til opgaveløsningen. 

Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage

Du ansættes og aflønnes i henhold til den statslige AC-overenskomst. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Der er mulighed for ansættelse som chefkonsulent.
Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, kantine mv. 

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner, og dit tjenestested vil være Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Læs mere om os

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jakob Schwartz på tlf.nr. 7244 2778.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest 24. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48 og 49.

Forventet opstartsdato er 1. februar 2025. 

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektchef
Høje-Taastrup
Projektchef
Hovedstaden
Ledelse
Høje-Taastrup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Vejdirektoratet - Fløng

    Projektleder til Vejdirektoratets Anlægsdivision

    Fuldtid

    Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Vil du stå i spidsen for din egen portefølje af bl.a. cykelstier, elladeparker, krydsombygninger og støjskærme? Har du mod på at stå i spidsen for et team af dygtige specialister og rådgivere? Så har ... Læs mere
    Vejdirektoratet
    Høje-Taastrup Kommune

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du være med til at udvikle børne-ungeområdet og understøtte implementeringen af strategier og nye indsatser til gavn for børn og unge? Vil du stå i spidsen for en række spændende projekter og tvær... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Taastrup Hovedgade 96, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job