Brænder du for at bidrage til at accelerere udviklingen med åbning af nye butikker i de mindre bysamfund? Er du stærk i relationer og god til at spotte en god mulighed for etablering af en ny dagligvarebutik? Og er du ikke mindst en dygtig projektleder? Så er det dig vi mangler til at udvikle vores butiksnet i Østdanmark.
Som projektchef får du en alsidig stilling som midtpunkt for køb og salg af butikker inkl. generationsskifter og åbning af nye dagligvarebutikker. Det bliver din opgave sammen med kæderne og dine kolleger i ejendomsudvikling at skabe et fremtidigt Danmarkskort for Dagrofas butikker.
Du bliver en del af et passioneret team med andre projektchefer, og sammen arbejder I med at gennemføre de konkrete projekter og udvikle modeller og processer der effektiviserer etableringen af nye butikker.
Teamet og din indsats er omdrejningspunktet for vores indsats i de lokalsamfund, der har eller står til at miste deres dagligvarebutik, og vores indsats er dermed et vigtigt samfundsbidrag i forhold til at sikre sammenhængskraften i Danmark og udviklingen af landdistrikterne – et arbejde, som i 2024 medførte, at Dagrofa vandt Landdistriktsprisen og indsatsen blev nævnt i statsministerens nytårstale.
Jobbet
Stillingen indeholder en stor del projektledelse, hvad enten det drejer sig om etablering af nye placeringer, ejerskifter eller borgerprojekter. Som projektchef har du det overordnede ansvar for at styre projektet fra start til slut og sikre, at relevante interessenter og samarbejdspartnere involveres på rette tidspunkt.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Arbejdssted
Din arbejdsplads vil være alsidig – både på kontor i Ringsted, men også i høj grad ude hos vores købmænd, da rådgivning ofte sker i tæt samarbejde med købmanden og byens borgere.
Det rette match til stillingen
Vi søger dig, som har minimum 5 års erfaring med butiksdrift- og ledelse og gerne på niveau som salgs- eller regionschef eller tilsvarende.
Vigtigst er at du har din butiksfaglig værktøjskasse i orden, er en dygtig projektleder, og har de ledelsesmæssige kompetencer så du på en coachende måde kan agere som dygtig vejleder for de forskellige stakeholders.
Og så skal du være fortrolig med arbejde i Microsoft office pakken.
Kan du derudover kende dig selv i nedenstående, er du muligvis vores nye kollega:
Hvad tilbyder vi?
I Dagrofa venter cirka 14.500 engagerede kolleger på tværs af landet på at byde dig velkommen. Vi er en af Danmarks største dagligvarekoncerner, og du får kolleger både i butik, på kontor, på lager og på landevejen. På vores servicekontorer i Herning, Vejle og Ringsted er vi cirka 500 medarbejdere i afdelinger, der arbejder med økonomi, kommunikation, IT, forretningsudvikling, HR, butiksudvikling og kategori.
Vi tilbyder en ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi alle sammen tager ansvar og ære i det, vi laver. Der er ikke langt fra ide til handling, og du får et fagligt netværk af kollegaer og sparringspartnere, der vil det samme som dig. I Dagrofa har vi fælles mål. Du får samtidig fremragende udviklingsmuligheder blandt meget entusiastiske kolleger, og vi arbejder med en høj grad af frihed, hvor vi støtter hinanden konstant i at blive bedre til at skabe ekstraordinære resultater.
Har du lyst til at læse mere om vores netop lancerede strategi Gro’27, så læs mere her: Strategi - Dagrofa. Og er du nysgerrig på kulturen i Dagrofa, så læs mere her: vores måde
Send din ansøgning hurtigst muligt
Vores ambition er, at du starter hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om jobbet kan du kontakte Ejendomsudviklingsdirektør Brian Videbæk på mobil 4033 5520.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir