1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Projektchef til en af Danmarks største projektorganisationer

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2764207
|
Indrykket for 2 dage siden
Vil du være projektchef for projekter, der forbedrer dansk infrastruktur? Og motiveres du af store og komplekse projekter, og ansvaret for at drive dem?

Med en projektportefølje på over 250 projekter, er Banedanmark en af Danmarks største bygherrer. Vi søger en projektchef med erfaring fra komplekse anlægsprojekter, til at gennemføre Infrastrukturplan 2035 – den politiske vision om en grøn og bæredygtig jernbane, som binder Danmark bedre sammen.

Du bliver ansat i divisionen Anlæg, som har ansvaret for Banedanmarks anlægsprojekter. Vores projekter varierer i størrelse, med budgetter der spænder fra 1 mio. kr. og op til over 1 mia. kr.

Ansvar for egne projekter

Som projektchef arbejder du tæt sammen med et projekthold, bestående af projekteringsledere, byggeledere mf. Som projektchef kan du lide at have det overordnede ansvar for, at projektet realiseres inden for det aftalte scope, til aftalt tid og økonomi. Du styrer projekterne fra den indledende analysefase indtil færdiggørelsen af udførelsen.

Projekterne er komplicerede i faglig sammensætning og kræver grundig planlægning, ledelse, økonomistyring og ikke mindst evnen til at navigere i et miljø, med mange interne og eksterne interessenter.

Du vil opleve at arbejde som en del af et yderst kvalificeret team med høje standarder indenfor projektledelse og indgående kendskab til den danske jernbane. I sektionen dyrker vi projektledelse som disciplin.

Struktureret, målrettet og engageret

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse som ingeniør, f.eks. anlægs- eller konstruktionsingeniør. Du kan også have en anden teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du er villig og motiveret.

Herudover forventer vi, at du har væsentlig erfaring med projektledelse af komplekse projekter med mange mennesker og interessenter involveret, samt et indgående kendskab til jernbanen.

Som person er du strukureret og evner at håndtere flere sideløbende opgaver. Du har et godt overblik og formår at lede dine projekter i mål, ved hjælp af dine solide ledelses- og styringskompetencer.

Derudover evner du at samarbejde med mennesker med vidt forskellige baggrunde og dine gode kommunikationsevner gør dig i stand til at formidle komplekse emner på en letforståelig måde. Herunder også på forskellige niveauer f.eks. til lægmænd, rådgivere, teknikere og politiske interessenter.

Du står fast, når nye initiativer skal gennemføres og du formår at navigere i organisatoriske og projektorienterede forandringer.

Dit nye arbejdssted

Du bliver en del af sektionen Anlægsprogrammer og får tjenestested på vores hovedkontor i København, tæt på offentlig transport.

I sektionen er vi 15 medarbejdere med tjenestested på tværs af landet. Vi værdsætter en høj faglighed kombineret med gensidig hjælpsomhed og du kan se frem til at blive del af et hold, hvor nøgleordene er videndeling, sparring og faglig nysgerrighed. Tonen i vores team er uformelt og arbejdsmiljøet præget af imødekommenhed og hjælpsomhed.

Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil være med til at sikre en attraktiv jernbane. Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance, hvor der er mulighed for fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt sektionschef for Anlægsprogrammer, Torben Ulrik Jaller. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektchef
København
Projektchef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Personale-huset ApS

    Projektchef til VVS & Sprinklerprojekter i København

    Fuldtid

    2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Fredericiagade 27, 1310 København K, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 41, 2450 København, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 41, 2450 København, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 35, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job