Spændende job som projektkoordinator for et EU-netværk på kræftområdet samt støtte for forskere i projekter på Onkologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital (SUH).
Vi arbejder både for de patienter, vi ser i dag, og for fremadrettet at forbedre kvaliteten af diagnostik, behandling, behandlingsforløb og opfølgning efter behandling. Samtidig prioriterer vi nationalt og internationalt at yde en indsats for at forske i bedre vilkår for patienter med kræft.
SUH’s kræftafdeling koordinerer og bidrager til en række nationale og internationale forsknings- og innovationsprojekter. Det er projekter, hvor forskere fra afdelingen har bevillinger fra fonde og samarbejder med andre hospitaler og forskningsinstitutioner i flere europæiske lande. Afdelingens forskning omfatter desuden en klinisk forskningsenhed, der står for kliniske forsøg, og en forskningsstøtteenhed.
Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø, og du vil komme til at arbejde i en enhed, som understøtter forskning i nationale og internationale samarbejder. Afdelingen er ansvarlig for Danmarks deltagelse i opbygning af et stort EU-netværk på kræftområdet og har brug for en dygtig projektkoordinator med god teknisk/videnskabelig forståelse.
Om stillingen:
Primært ansvarsområde vil være støtte til afdelingens forskere i et nyetableret EU-netværk. Her skal du især understøtte rollen som co-lead for en arbejdspakke om en lang række avancerede teknologier inden for kræftdiagnostik og -behandling, som vil kræve god teknisk forståelse og kontakt til andre danske forskere i netværket.
Desuden vil du være teknisk ansvarlig for en del af et EU-støttet innovationsprojekt, hvor kræftpatienter skal måle deres egne blodværdier hjemmefra.
Det er væsentligt, at du kan stå for koordination af aktiviteter, kontakt til stakeholders og bidrage til administration og afrapportering i dette internationale netværk. Der vil også være moderat rejseaktivitet i Europa.
Afdelingen har flere større projekter i gang og forventer, at nye aktiviteter løbende kommer til. Som medlem af teamet i forskningsstøtte forventes du derfor også at løse andre opgaver indenfor fondsansøgninger, forskningsstøtte og nationalt/internationalt samarbejde.
Kvalifikationer:
For nærmere oplysning kontakt Keld Hundewadt (mobil 61610850 / email [email protected]) eller forskningsleder Professor Julie Gehl ([email protected])
Ansøgningsfrist: 9. marts 2025
Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed er en stor afdeling spredt over to matrikler i Næstved og Roskilde, hvor der er både sengeafdeling og ambulatorium, men flytter til Køge i slutningen af 2026.
Afdelingen yder medicinsk behandling, strålebehandling og lindrende indsats for patienter med kræft og dækker hele Region Sjælland og over 800.000 borgere. Alt i alt har afdelingen ca. 450 ansatte. Læs mere om afdelingen her: https://www.sjaellandsuniversitetshospital.dk/afdelinger/onkologisk-afdeling-og-palliative-enhede
Afdelingen udgiver hvert år en forsknings-årsberetning: https://app-rsjdxp-cms-prod-001.azurewebsites.net/media/aldpovkc/aarsberetning-2023-forskningsenheden-for-klinisk-onkologi.pdf
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir