Jammerbugt Kommune arbejder målrettet på at skabe et attraktivt og bæredygtigt miljø for borgere og erhvervsliv. I Ejendomscenter Jammerbugt bidrager vi til denne grønne omstilling ved at sikre, at kommunens bygninger bliver driftet, vedligeholdt og udviklet med fokus på bæredygtighed og energieffektivitet. I Ejendomscenter Jammerbugt søger vi derfor en dygtig projektleder, der kan drive projekter inden for bygge- og renoveringsopgaver og samtidig have fokus på grønne og innovative løsninger.
Om jobbetSom projektleder i Ejendomscenter Jammerbugt kommer du til at arbejde med mange facetter inden for Ejendomscenterets opgaver. Vi har sikker drift som mål, og dit primære fokus er at styre store og små projekter fra start til slut. Det kan være byggeprojekter, renoveringsprojekter, nedrivningsprojekter, optimeringsprojekter, udviklingsprojekter og akut vedligeholdelsesprojekter i en god blanding.
Dine opgaver vil også inkludere vedligehold og opdatering af kommunens digitale bygningsmodeller i Revit, hvilket er essentielt for at sikre det strategiske overblik. Samtidig vil du være ansvarlig for drift af vores FM-system Dalux.
Dine primære arbejdsopgaverProjektledelse: Planlægning, styring og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter med fokus på tidsstyring, økonomi, kvalitet og bæredygtighed.
Vedligeholdelse: Sikre korrekt udførelse af vedligeholdelses- og renoveringsopgaver samt ansvar for energioptimering af kommunens bygninger.
Revit-opgaver: Opdatering og vedligeholdelse af digitale tegninger og bygningsmodeller i Revit i forhold til bla. brandplaner, arealforvaltning m.v.
Samarbejde og kommunikation: Arbejde tæt sammen med brugere, leverandører og kolleger for at sikre en gnidningsfri overgang fra projekt til drift og løbende optimering af ejendomsporteføljen.
Teknisk support: Bidrage med teknisk rådgivning og støtte, særligt i brugen af digitale værktøjer som Dalux.
Dine kompetencerVi er på udkig efter dig, der har stor byggeteknisk viden og er i stand til at arbejde struktureret. Du er god til at kommunikere i skrift og tale og kan tackle udfordrende dialoger på en imødekommende og serviceminded facon. Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt, beslutsomt, systematisk og målrettet og være en god holdspiller, der kan understøtte en fælles retning i dit team.
Derudover forestiller vi os, at du har
- en videregående teknisk uddannelse, det kan være som bygningskonstruktør, ingeniør el.lign., herunder gerne brandrådgiver
- erfaring fra bygherre-, entreprenør-, rådgiverbranchen eller en anden politisk styret organisation
- solid erfaring med projektledelse, hvor du har vist evne til at planlægge, styre og gennemføre både større og mindre projekter vil være en fordel. Du skal håndtere projekter fra start til slut med fokus på tidsstyring, økonomi og kvalitet, og samtidig sikre, at alle interessenter er inddraget i processen
- erfaring med planlagt og forebyggende vedligehold af bygninger, herunder er det en fordel, hvis du har kendskab til bæredygtighed ifm. vedligehold og renovering
- erfaring eller interesse for at lave udbud (nybyg, renovering og nedrivninger)
- teknisk flair og erfaring med digitale værktøjer som Revit og Dalux. Det er vigtigt, at du har styr på digitale tegninger og bygningsmodeller i Revit samt kan yde teknisk support og optimere processer via Dalux, så vores digitale arbejdsmetoder bliver mere effektive
- stærke kommunikative kompetencer, da du skal være dygtig til at kommunikere og samarbejde med forskellige aktører, herunder brugere, leverandører og kolleger. Vi lægger vægt på, at du kan formidle tekniske problemstillinger på en klar og forståelig måde og sikre et godt samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger
- kørekort til personbil
Vi tilbyder dig- et alsidigt og afvekslende job med selvstændigt ansvar og kompetence
- en arbejdsplads som er præget af kolleger med ambitioner, et højt aktivitetsniveau, humoristisk sans og en uformel omgangstone med respekt for hinanden
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor du selv har stor indflydelse på at tilrettelægge din hverdag
- gode muligheder for at være med til at præge udviklingen i afdelingen
- at indgå i et team med i alt 5 engagerede medarbejdere
- et fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok – også når der er fart på
- sociale arrangementer, en aktiv personaleforening og en feriefond med mulighed for at leje en feriebolig mv.
Ejendomscenter JammerbugtEjendomscenter Jammerbugt er forankret under Teknik og Forsyning i Vækst- og Udviklingsforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Ejendomscenteret er ansvarlig for drift og vedligehold af Jammerbugt Kommunes bygninger samt bygherrerådgivning i forbindelse med ny- og ombygning.
Ejendomsporteføljen andrager ca. 241.000 m² og indeholder en meget differentieret bygningsmasse. Vi har et højt fagligt niveau, som vi bidrager med i tværfaglige løsninger til gavn for borgerne, turister og kommunens ansatte.
De primære opgaver i Ejendomscenter Jammerbugt er: strategier og udvikling på ejendomsområdet, bygherrerådgivning, drift og vedligehold af kommunale ejendomme, udlejning, energirenovering samt vedligehold af kommunale havne. Derudover er vi blandt andet ansvarlige for kantinedrift og rengøring.
Vi er 40 ansatte i Ejendomscenteret, 31 ude i driften inkl. 2 områdeledere og 9 i administrationen, hvor vi nu har en ledig projektlederstilling.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er på 37 timer/uge og er ledig til besættelse senest den 1. februar 2025.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til den gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation og principper for lokal løndannelse.
Arbejdsstedet er Administrationsbygningen i Pandrup, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtalerAnsøgning og CV inkl. relevante bilag skal være os i hænde senest tirsdag den 19. november 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 3. december 2024 i Pandrup.
Yderligere oplysningerHvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Trine Gram Overby, telefon 41 91 26 81 (
[email protected]) eller koordinator og projektleder Kit Kristine Madsen, telefon 41 91 26 27 (
[email protected]).
Alle henvendelser behandles fortroligt.