1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Bispebjerg Hospital

Projektleder i Sekretariat og Organisation til arealforvaltning på det samarbejdende hospital

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2793962
|
Indrykket for 2 dage siden
Vi søger en dygtig projektleder med lyst til faglige udfordringer inden for et spændende felt med stort fokus og stor betydning for hospitalets afdelinger, direktionen og patienterne. Vores nye kollega er fremragende til at planlægge processer og arbejder selvstændigt på tværs af faggrupper, interessenter og organisatoriske grænser. Er det dig?

Om os

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er Byens Hospital, der lægger vægt på et godt samarbejde. Vores hospital er ikke kun centralt placeret, men nok også Danmarks smukkeste. Her får du muligheden for at blive en central brik i både driften og udviklingen på Danmarks næststørste akuthospital.

Vi står over for mange spændende og udfordrende opgaver de næste år, hvor vi både vil få mange store planlægningsopgaver i forlængelse af sundhedsstrukturreformen og på sigt skal vi sikre, at vores hospital er klar til at flytte ind i og ibrugtage Nyt Hospital Bispebjerg, som er under opførelse. Som projektleder vil du være en del af den administrative stab Sekretariat og Organisation og du vil blive involveret i hospitalets flytteopgaver, små som store, både relateret til den eksisterende drift, og som projektleder på flytte- og ibrugtagelsessporet i vores Klar til Nyt Bispebjerg program.

Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende job tæt på hospitalets topledelse med varierende og selvstændige opgaver, hvor du har en bred kontaktflade til Direktion, afdelingsledelser og medarbejdere samt regionens Center fir Ejendomme (CEJ) og Center for It og Medicoteknologi (CIMT).

Du får

  • En unik mulighed for at bidrage til at give patienter og medarbejdere på det samarbejdende hospital de bedste rammer i et stærkt fællesskab med dygtige kolleger.
  • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En hverdag med dygtige kollegaer, hvor vi hjælper hinanden
  • Et godt arbejdsmiljø og højt humør
  • En god balance mellem arbejds- og privatliv
  • Et uformelt arbejdsmiljø med stor medindflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges, og opgaverne løses.
Dine opgaver

Areal- og kapacitetsplanlægning:

Du vil få en vigtig rolle i at understøtte direktionen og de kliniske afdelinger i samarbejdet med CEJ. Her vil du komme på banen, når en afdeling fremsætter et ønske eller når direktionen initierer et projekt, der indebærer en ændring i hospitalets eksisterende fysiske rammer eller i brugen af dem. I disse tilfælde vil du være med til at etablere grundlaget for den gode beslutning i direktionen og dernæst følge op på, at beslutningen munder ud i et projekt, som kan overdrages til og udføres af CEJ. Du vil planlægge og følge op på statusmøder mellem direktionen og CEJ, hvor alle igangværende byggeprojekter på hospitalet gennemgås. Det vil være dig, direktionen og de kliniske afdelinger vil gå til ift. de igangværende og planlagte projekter relateret til hospitalets fysiske rammer.

Klar til Nyt Bispebjerg:

Der ligger en stor udviklings- og planlægningsopgave i at gøre hospitalet klar til at flytte ind i og ibrugtage de nye hospitalsbygninger, der er under opførelse. Dette arbejde er forankret i Klar til Nyt Bispebjerg, der er organiseret som et program med en række projektspor. Her vil du blive projektleder for flytte- og ibrugtagelsessporet, der skal sikre en patientsikker og effektiv flytning af hospitalets mange funktioner ind i det nye hospital. Her er der tale om en meget tung og kompleks projektlederopgave.

Om dig

Vi søger en kollega, der trives med alsidige og udfordrende opgaver. Du er nysgerrig, åben og modig nok til at prøve nye ting. Du engagerer dig og bidrager til et godt samarbejde på tværs af hospitalet.

Du har et særligt øje for sammenhængene mellem aktørerne i en veltilrettelagt proces og opgaveløsning, herunder også hvordan klinikkens arbejdsgange og behov understøttes bedst muligt, så de kan tilbyde de bedst mulige patientforløb.

Du engagerer dig, bidrager til det gode kollegaskab og trives i en omskiftelig hverdag med betydelig kompleksitet i opgaverne. Vi vægter personlige og sociale kompetencer højt. Vi spiller hinanden gode og sammen har vi blik for at opnå det bedste beslutningsgrundlag.

Vi ønsker os, at du

  • Har en relevant akademisk baggrund.
  • Har erfaring med projektledelse
  • Interesserer dig for driften af et hospital og meget gerne også en god forståelse heraf
  • Tænker fremad, foretrækker at se rundt om hjørner og er på forkant med det, der kan planlægges.
  • Er struktureret, analytisk og har øje for detaljen helt frem til målstregen
Om Sekretariat og Organisation

Du bliver en del af en stabsafdeling, Sekretariat og Organisation, hvor vi beskæftiger os bredt med bl.a. klassisk sekretariatsbetjening, arealforvaltning, strategi-, udviklings - og sundhedsplanlægningsopgaver. Vi arbejder tæt sammen med hospitalets Direktion og driver en lang række af de udviklingsopgaver og driftsopgaver, som Direktionen sætter i gang i relation til hospitalets udvikling og drift, herunder programmet Klar til Nyt Bispebjerg.

Sekretariat og Organisation er en stab med 15 medarbejdere, der skal samtænke den løbende udvikling af hospitalet. Vi arbejder tæt sammen med den øvrige administration og hospitalet som helhed.

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der er mulighed for hjemmearbejde, hvis opgaverne tillader det. Du vil referere til enhedschefen for Areal- og kapacitetsplanlægning, Klar til Nyt Bispebjerg. Du vil få primær arbejdsplads på Bispebjerg Hospital.

Hvis du er blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Jesper Krogstrup for Areal- og kapacitetsplanlægning, Klar til Nyt Bispebjerg på telefon 2896 3618.

Ansøgningsfristen er søndag den 12. januar 2025 kl. 23.59.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. januar 2025, og eventuelle anden samtalerunde vil finde sted den 21. januar 2025.

Besøg hospitalets hjemmeside, for flere informationer om kunsten, de helende haver eller historien om Bispebjerg Hospital.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Trafikselskabet Movia

    Projektleder til Kommunikation og Information

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job