1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Aarhus

WSP Denmark

Projektleder – jord og grundvandsforurening

Fuldtid

Permanent

Sønderhøj 8, 8260 Viby J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2872812
|
Indrykket for 37 dage siden




Hvad hvis du kunne arbejde et sted fuld af muligheder?

Er du passioneret omkring forureningsundersøgelser og har erfaring med jord- og grundvandsforurening? Vil du arbejde i et dynamisk team, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd? Så er det dig, vi leder efter!



Dit team

Du bliver en del af vores miljøafdeling i Viby J, hvor vi er et stærkt team af specialister, der arbejder med bæredygtige løsninger inden for forurening, risikovurdering og afværgetiltag. Vi samarbejder tæt med andre afdelinger på tværs af WSP for at skabe helhedsorienterede løsninger for vores kunder.

Du kan se mere om, hvad vi arbejder med her inden for Earth and Environment DK .

Dine opgaver

I WSP vil vi gerne give dig opgaver, der er med til at udvikle dig personligt og fagligt, men du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper og støtter hinanden.

Dine opgaver og ansvarsområder vil være:

  • Projektledelse af jord- og grundvandsforureningsopgaver
  • Planlægning og gennemførelse af indledende og videregående forureningsundersøgelser
  • Udarbejdelse af undersøgelsesstrategier og afrapportering af resultater
  • Sparring og samarbejde med kolleger på tværs af fagområder
  • Deltagelse i faglige netværk og udvikling af innovative løsninger inden for jordforurening

Dine færdigheder og kompetencer

Kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen igennem sparring med kollegerne og erfaringsindsamling fra opgaveløsninger.

Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende:

  • Minimum 4 års dokumenteret erfaring inden for projektledelse i forbindelse med jord- og grundvandsforurening
  • Erfaring med indledende og videregående forureningsundersøgelser for danske regioner
  • Uddannet ingeniør, geolog, miljøkemiker eller tilsvarende relevant baggrund
  • Evne til at arbejde selvstændigt og trives i et samarbejdsorienteret miljø
  • Erfaring med risikovurderinger og afværgeløsninger er en fordel
  • Skarpt fagligt blik og sikring af høj kvalitet i dit arbejde
  • Du behersker dansk i skrift og tale

Vi værdsætter også, at du er engageret i din faglige udvikling og trives i et miljø, hvor sparring og erfaringsudveksling er en naturlig del af hverdagen.

Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?

Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go aftensmad og på flere lokationer er der massageordning.

Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, gratis parkering, kontortræning og aktiekøbsprogram.

Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde.

Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder. Vi tilbyder udvikling af vores medarbejdere på både interne og eksterne forløb.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingschef Morten Reher-Langberg, tlf. +45 2167 0707, mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: 23. marts 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler

Om WSP

WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme fællesskaber til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en verdensomspændende tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger ca. 73.000 medarbejdere, kendt som Visioneers. Sammen skaber de banebrydende løsninger og leverer innovative projekter på tværs af sektorer: Transport & infrastruktur, byggeri, miljø, vand, energi samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).

#LI-FM2

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Aarhus
Projektleder
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Aarhus
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Nordjysk Projektledelse ApS

    CTS-tekniker / Projektleder – Region Midtjylland

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Deltid

    Gjellerupvej 91a, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Kirkevænget 336, 8310 Tranbjerg, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    8230 Åbyhøj, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job