1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Oplysningsforbundet Demokrati i Europa

Projektleder med interesse for EU-debat

Fuldtid

Tidsbegrænset

Studiestræde 24, 1455 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2853148
|
Indrykket for 3 dage siden

Brænder du for debat og folkeoplysning om EU, demokrati og europæisk politik? Interesserer du dig for et bredt engagement i demokratiet og vil du gerne arbejde med at engagere flere i den danske EU-debat? Så er du måske den nye medarbejder, vi leder efter i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet.

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) er i rivende udvikling og søger en ny kollega til en 1-årig ansættelse i debatteamet med gode muligheder for forlængelse. Vi kan tilbyde et job i en spændende organisation, der hver dag tager livtag med de store samfundsudfordringer og arbejder for at skabe en levende europæisk offentlighed. Vi har et godt renommé, solide erfaringer, gode partnere og en meget aktiv deltagerskare, der hele tiden udvides med nye grupper.

Som projektleder i debatteamet vil du skulle:

  • Planlægge og afvikle debatarrangementer selvstændigt i hele landet
  • Lede projekter fra start til slut med dertilhørende budgetansvar
  • Planlægge, koordinere og udføre debatteamets kommunikationsaktiviteter
  • Bidrage til vores arbejde med at udvikle debatprojekter i Danmark og internationalt
  • Levere faglige bidrag til vores udgivelser (bøger, podcast og magasiner)

Om dig 
Vi leder efter en kollega med et stærkt engagement, der kan formidle komplekse EU-emner til den brede offentlighed. Du skal have lyst til at udvikle debatprojekter om EU fra idé over fundraising til gennemførelse og afrapportering. De befinder dig godt i en proaktiv rolle og trives med en alsidig og afvekslende hverdag. Som person er du struktureret, nysgerrig og udadvendt.

Vi søger en kollega, der har mod og lyst til at stå på en scene og moderere levende og engagerende EU-debatter med landets førende eksperter og politikere. Vi har brug for en knivskarp formidler og ordstyrer, der kan arbejde med mange forskellige målgrupper. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og besidder følgende kompetencer:

  • Erfaring med ordstyring, oplæg og mundtlig formidling
  • Erfaring med at arrangere, koordinere og gennemføre arrangementer
  • Stærke kommunikative kompetencer på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
  • Viden om EU, demokrati og europæisk politik
  • Erfaring med projektudvikling, projektledelse og fundraising er en fordel

Vi tilbyder
Du bliver en del af en EU-faglig arbejdsplads præget af en uformel omgangstone og engagerede kolleger samt en stor kontaktflade til mange forskellige aktører både i Danmark og udenfor landets grænser. Stillingen giver gode muligheder for at udvikle dig fagligt i en flad organisation med stor selvstændighed i opgaveløsningen. Vi tilbyder et dynamisk og socialt arbejdsmiljø, hvor vi lægger stor vægt på konstruktiv dialog og løfter i flok.

Om os
Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) er en folkeoplysende forening med 1200 aktive medlemmer, der arbejder for at oplyse om EU og styrke den demokratiske deltagelse i europæisk politik. DEO har et sekretariat i København med 8 medarbejdere og to studentermedhjælpere, foruden et kontor i
Allingåbro på Norddjurs. Organisationen er opdelt i tre teams, der selvstændigt arbejder med oplysning og formidling inden for debat, undervisning og rejser.

Ansættelsesforhold
Du ansættes som projektleder i DEO’s debatteam i en 1-årig fuldtidsstilling med mulighed for forlængelse. Arbejdet indebærer en del rejseaktivitet i Danmark samt mulighed for udlandsrejser i forbindelse med internationale projekter. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes individuelt. Arbejdsstedet er sekretariatet i Studiestræde i København.

Ansøgning
Ansøgning sendes sammen med CV i én samlet PDF til [email protected] senest onsdag den 12. marts klokken 12.00. Du behøver ikke medsende dokumentation og anbefalinger. Dem efterspørger vi ved indkaldelse til samtalerne. Vi forventer at afholde samtaler i uge 12.

Forventet startdato er den 1. april eller 1. maj 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Kasper Tonsberg Schlie på telefon 42 63 04 16 eller mail [email protected].

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Formidler
København
Formidler
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - SUND - Kbh Ø

    Københavns Universitets uddannelsesadministrationen på Nørre Campus søger en specialkonsulent/projektleder og en fuldmægtig

    Fuldtid

    Universitetsparken 2, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Clever søger en Projektleder til Trafik og Infrastruktur. Rollen som Projektleder trafik og infrastruktur Som Projektleder vil du være ansvarlig for udvikling og implementering af offentlige ladeløsni... Læs mere
    Clever A/S

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job