Arbejdssted: By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding
Arbejdstid:
37 timer pr. uge med flekstid. Der kan forekomme weekend- og aften arbejde i forbindelse med møder og arrangementer.
Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2025 eller snarest muligt.
Hvad kan vi tilbyde:
Vil du være med til at skabe mere natur og flere vådområder sammen med os i Kolding Kommune? Og har du store ambitioner for klimaet, miljøet og naturen?
Så søg til Kolding og kom med i vores kreative rum i team Grøn Trepart, hvor vi skaber helhedsløsninger med tværfaglige synergier. Du får ansvar og frihed til at tage initiativ – og opbakning og sparring fra gode kolleger, når der er brug for det.
Afdelingen Miljø og Klima søger endnu en medarbejder, som sammen med os vil udvikle, skabe og gennemføre projekter under Grøn Trepart. Kolding Kommune er allerede i fuld gang med arbejdet med omlægning af landskabet til mere skov, natur, lavbund og vådområder, samt vedvarende energi. Vi vil gerne invitere dig med til præge udviklingen, så det åbne land udvikles bedst muligt i samarbejde med forskellige interessenter og samarbejdspartnere.
Politisk er der stor opbakning til indsatserne under Grøn Trepart, vi har et politisk mål om at øge biodiversiteten væsentligt, ligesom vi arbejder med klimastrategien og bæredygtighedspolitikken i afdelingen og bredt i kommunen.
Du vil blive en del af et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de lokale landboforeninger, hvor vi har indgået et Klima- og Fjordpartnerskab sammen med Blue Kolding (Koldings spildevandsselskab). Vi er med i to lokale treparter, har ansøgt om et kystvandråd for Kolding Fjord, deltager i Liv i Lillebælt, og samarbejder naturligvis på tværs af afdelinger og forvaltninger for at skabe projekter med mest mulig merværdi.
Du kan se et lille udsnit af de konkrete projekter, vi arbejder med her: Vand- og klimaprojekter og læse yderligere om kommunens politikker og strategier herunder biodiversitetsstrategien.
Dine hovedopgaver vil være at:
Teamets opgaver, som du bliver en del af, som spænder bredt.:
Faglige kompetencer:
Personlige kompetencer gør, at du:
Hvem er vi?
Du bliver tilknyttet afdelingen Miljø og Klima, der organisatorisk er placeret i området Miljø og Grøn Omstilling, hvor der arbejdes tværgående med Grøn Trepart. Opgaverne er organiseret i teams med høj grad af selvledelse. Vi lægger stor vægt på værdier som trivsel, samarbejde, humor, kvalitet, dialog, åbenhed og tillid. Afdelingen og området er kendetegnet ved stor faglig viden og godt fællesskab med plads til et godt læringsmiljø. Der er gode muligheder for at præge sin egen dagligdag og stor fleksibilitet.
I alt er vi ca. 60 administrative medarbejdere fordelt på tre afdelinger i området Miljø og Grøn Omstilling. Ledelsesstilen er motiverende med stor fokus på uddelegering, medarbejderinddragelse og tværgående samarbejde – og vi mener det. Vi er en ambitiøs kommune, som har forpligtet os til at gøre særlige indsatser for en bæredygtig udvikling, og gerne går forrest med nye metoder i opgaveløsningen eller nye tilgange til at involvere vores interessenter. I Miljø og Grøn Omstilling prioriterer vi at løse opgaver og projekter på tværs af afdelingsskel for at understøtte synergi, fleksibilitet og kompetenceudvikling.
Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Karsten Wandall (koordinator team trepart) 20 57 00 09, [email protected] og Sanne Munk (afdelingsleder Miljø og Klima) 21 18 36 93, [email protected]
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser.
Ansøgningsfrist: 13. april 2025.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 23. april 2025.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir