KU - SUND - TEILUM - Kbh Ø
Projektleder på Retsgenetisk Afdeling 10525
Fuldtid
Permanent
Frederik V's Vej 11, 2100 København Ø, Danmark
ID: 2852082
|
Indrykket for 2 dage siden
Udviklingssektionen på Retsgenetisk Afdeling søger en projektleder til at lede og koordinere store som små projekter. Det primære fokus vil være på IT-udvikling, men ikke udelukkende. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Har du lyst til en hverdag med arbejdsopgaver, som gør en forskel for vores samfund? Retsgenetisk Afdeling er én af tre afdelinger under Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Vores vigtigste opgave er at levere DNA-analyser af høj kvalitet til politiet, Familieretshuset samt retterne i straffesager og sager om faderskab og familiesammenføring.
Retsgenetiken er i en rivende udvikling og det vil afspejle sig i dit arbejde.
Opgaverne
I din dagligdag skal du hjælpe med at indføre nye højteknologiske metoder til DNA-profilering, bl.a. ved at:
• Planlægge og styre projekter
• Facilitere kravskrivning, IT-udvikling og test af de udviklede løsninger
• Bidrage til den gode stemning
Hvem er Udviklingssektionen?
Sektionen består af i alt 14 personer fordelt i hhv. et IT-team bestående af en leder, en product owner samt 7 udviklere og et udviklingsteam der består af projektledere, automatiseringsspecialister og laboranter.
IT- teamet varetager den daglige udvikling og support af både vores egenudviklede applikationer samt af de 3. parts-softwareløsninger som benyttes i vores laboratorier og i vores sagshåndtering. Vi arbejder efter agile principper og planlægger vores opgaver i sprints (Scrum).
Det team du bliver en del af arbejder med innovation, projekter og automatiseringer. Vi har en bred opgaveportefølje af både stort og småt, hvor der er fokus på at hjælpe vores drift med at effektivisere, automatisere samt indføre nye metoder og teknikker.
Om dig
Du formår at kommunikere i øjenhøjde og samarbejde med mennesker der er forskellige fra dig selv. Du kan lide at drive projekter, finde løsninger og få ting til at ske.
Derudover er det en fordel hvis du har:
erfaring med projektledelse inden for IT og organisation
stærke kommunikations- og samarbejdsevner
evne til at arbejde selvstændigt og i teams
erfaring med forskellige projektmetoder
Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund eller tilsvarende. Det vigtigste er dog din erfaring og personlige kompetencer.
Vi tilbyder
• Samfundsnyttige opgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed og mange eksterne samarbejdspartnere
• En fleksibel arbejdsplads centralt beliggende i København med mulighed for parkering
• Mulighed for fleksibel arbejdstid
Hvem er vi?
Du bliver ansat på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Instituttet består af 3 afdelinger, hvor Retsgenetisk Afdeling er den ene. Afdelingens hovedopgave er at udføre dna-undersøgelser for politiet, Familieretshuset, retterne m.fl. i sager om faderskab, familiesammenføring og straffesager. Du kan læse meget mere om vores opgaver på vores hjemmeside https://retsmedicin.ku.dk/.
Vi løser vores opgaver på et højt fagligt niveau med en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på fællesskab, og at alle kolleger har et fælles ansvar for den samlede opgaveportefølje. Du vil i din hverdag møde et hav af forskellige faggrupper, bl.a. retsgenetikere, laboranter, bioanalytikere, ph.d.-studerende og IT-udviklere. Vi er pt. omkring 100 ansatte på afdelingen.
Vi er en arbejdsplads, der i kraft af arbejdsopgaverne, stiller store krav til præcision, pålidelighed og uvildighed i arbejdet. Vi er akkrediteret efter den internationale laboratoriestandard ISO 17025, og alle laboratoriernes funktioner følger denne standard.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst enten for akademikere i staten eller under Prosa. Hvis du er akademiker, vil indplaceringen være som akademisk medarbejder eller specialkonsulent alt efter dine kvalifikationer. Hvis du er under Prosa vil indplaceringen være løngruppe 2 eller 3. Der er dertil mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er permanent og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål kan rettes til sektionsleder Anders Buchard på telefon 2731 9925.
Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser og dokumentation for tidligere ansættelser elektronisk via KUs jobportal under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet senest den 10. marts 2025.
Du skal tage en nyudstedt straffeattest med, hvis du bliver indbudt til ansættelsessamtale. Straffeattest kan bestilles via borger.dk. Ansøgere vil blive bedt om at tage tests i forbindelse med rekrutteringsforløbet.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.