Hos Dansk Dekommissionering er vi gang med at designe de lagre, der skal opbevare Danmarks radioaktive affald frem til 2073. En vigtig samfundsopgave med politisk bevågenhed.
Vil du lede og skabe fremdrift i designfasen, holde interessenter informeret og samtidig skabe arbejdsglæde i dit projektteam?
Bliv en del af Dansk Dekommissionering. Sikkerhed er vores højeste prioritet – og vi lærer dig alt, du behøver at vide om radioaktivitet.
Velkommen til Dansk Dekommissionering (DD)I DD er vi i gang med at demontere de oprindelige nukleare anlæg på Risø. Afviklingen og den efterfølgende lagring af det radioaktive affald skal ske sikkert, miljømæssigt forsvarligt og økonomisk optimalt. Derudover modtager, behandler og opbevarer vi radioaktivt affald fra andre danske brugere af radioaktive materialer.
Der er en række særlige krav forbundet med lagring af radioaktivt affald. Dansk Dekommissionering er specialister på dette område, og arbejder i disse år på et såkaldt mellemlager, hvor affaldet skal opbevares frem til en langsigtet løsning for opbevaring af affaldet skal være på plads, senest i 2073. Dansk Dekommissionering bidrager også til processen med udarbejdelse af den langsigtede løsning, der på sigt skal føre til en sikker deponering af affaldet.
Projektledelse fra A til Z – primært i designfasenDin opgave bliver at projektlede designfasen af de lagerfaciliteter, der skal rumme Danmarks radioaktive affald, indtil den langsigtede løsning skal være på plads. Ved opstart af byggeri, overgår projektet løbende til den planlæggende og udførende del af virksomheden. Lageret kommer til at ligge på Risø i Roskilde.
Lagerbygningen skal beskytte både mennesker og miljø mod stråling, leve op til myndighedskrav og kræve minimal vedligeholdelse. Det er en kompleks opgave, hvor sikkerhed er altafgørende.
Derfor får du et tæt samarbejde med nærmeste leder, vores faglige eksperter, styregruppen (dvs. ledelsesrepræsentanter), totalrådgiver, bygherrerådgiver og derudover Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen m.fl.
Det betyder, at du:Efter designfasen på lageret er afsluttet, har vi andre projekter, du kan indgå i. Det kan vi sammen kigge nærmere på, når denne del af projektet nærmer sig sin afslutning.
Når du starter hos os, vil du blive introduceret grundigt til Dansk Dekommissionering og den unikke opgave det er at beskæftige sig med radioaktivt affald. Det vigtigste er derfor den indstilling og de generelle erfaringer med projektledelse, du kommer med. I udvælgelsen af kandidater til stillingen lægger vi således vægt på, at du:
Det er samtidig en fordel, hvis du har politisk forståelse.
Du får gode kolleger og fleksibilitetDu indgår i enheden Udvikling og Strategisk Affaldsplanlægning sammen med 8 kolleger, der både tæller fageksperter og koordinatorer. Vi har et godt sammenhold og har vores daglige gang på vores kontor på Risø (ved Roskilde) i smukke omgivelser lige ved fjorden.
Derudover får du fleksible arbejdstider, en 37-timers arbejdsuge med mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen, ligesom vi prioriterer at vores medarbejdere har en god work-life balance med plads til selv at tilrettelægge din hverdag.
Nysgerrig?Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Louise Degn Pedersen på telefon 72 45 96 08.
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via Ansøg-knappen nederst, allerede i dag og senest den 2. marts 2025. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.
CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Dansk Dekommisionering (DD) er en statslig virksomhed, der hører under ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Vi er en mellemstor organisation med ca. 90 ansatte; bl.a. ingeniører, håndværkere, helsefysikere og administrativt personale. Udover at demontere de unikke og historiske anlæg på Risø håndterer vi alt Danmarks radioaktive affald og deltager aktivt i processen med at finde en langsigtet løsning for affaldet. Dansk Dekommissionering er en røgfri arbejdsplads.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir