Vil du stå i spidsen for udvikling af fremtidens økonomistyring på Region Midtjyllands Socialområde? Så læs med her.
Om stillingen
Region Midtjyllands Socialområde overgår 1. januar 2025 til en ny takststruktur, som udover at give gennemsigtighed i taksterne på regionens sociale botilbud også indeholder en unik mulighed for at gentænke og optimere på vores økonomi- og ressourcestyring på Socialområdet. Den chance har vi tænkt os at gribe. Og vi vil gerne have dig til at spille en central rolle i processen.
Vi drømmer om at finde en dygtig projektleder, som samtidig har erfaring med økonomi- og økonomistyring. Du skal nemlig være projektleder for projekt Fremtidens Økonomistyring på Socialområdet, hvor din hovedopgave bliver at koordinere aktiviteterne i projektet med kollegaerne i økonomiteamet i Socialområdets Stab samt økonomikonsulenter og administrationsledere i specialområderne. Det bliver din opgave at sikre, at socialledelsen og områdecheferne løbende er orienteret om aktiviteterne i projektet og bliver involveret i relevante beslutninger. Samtidig er du ikke bleg for at tage arbejdshandskerne på og hjælpe med at udvikle de regneark, der skal til, for at danne budgetter til tilsynet eller beregne afløft til puljer.
Vi kan tilbyde dig
Vi forestiller os, at du
Hvem er vi?
Du bliver en del af Danmarks største og mest specialiserede socialområde. Et socialområde med store ambitioner om at gøre en forskel for de mest udsatte borgere i vores samfund. På Socialområdet i Region Midtjylland driver vi en række specialiserede bosteder, dagtilbud og institutioner for børn, unge og voksne med særlige behov. Tilbuddene er samlet i otte specialområder med hver sin områdeledelse.
I Socialområdets Stab er kerneopgaven at understøtte hele ledelsessystemet på Socialområdet og den fortsatte udvikling af Socialområdet. Socialområdets Stab har adresse på Tingvej i Viborg, hvor din daglige arbejdsplads også vil være. Staben er organiseret i tre kontorer. Du vil blive placeret i økonomiteamet i kontoret Økonomi og Bygninger, hvor du vil referere til kontorchefen.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Spørgsmål til stillingen kan rettes til kontorchef Morten Eriksen på tlf. 23707817.
Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde elektronisk senest den 21. januar 2025 kl. 12.
Samtaler forventes afholdt den 23. januar 2025. En eventuelt anden samtale forventes afholdt den 28. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir