1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Albertslund

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Projektleder til etablering af nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium midt i København!

Fuldtid

Tidsbegrænset

Nordre Ringvej 17, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2858865
|
Indrykket for 4 dage siden
Er du typen der kan sikre gode strukturer og fremdrift i udviklingsprocesserne på trods af, at der er virkelig mange bolde i luften samtidig? Og har du måske ligefrem en entreprenør i maven? Så kan du nu blive en del af det team, som skal hjælpe os med at etablere et nyt ambulatorium for unge på Riget i København. En stor, vigtig og vanvittigt spændende opgave!

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden har vokseværk og derfor skal vi etablere et helt nyt ambulatorium til udredning og behandling af unge i alderen 14-17 år. Ambulatoriet skal have til huse på Rigshospitalets matrikel i hjertet af København. Og opgaven er ret og slet at opbygge ambulatoriet helt fra bunden.

Derfor er vi i gang med at etablere det team, som både skal hjælpe med at etablere afsnittet og lede det i de kommende år. Teamet vil fra start bestå af et klinisk afsnitslederpar (sygeplejerske, læge og/eller psykolog) og en projektleder. Og projektlederen kunne blive dig!


Et ambulatorium i reformens tegn
I BUC har vi mange års erfaring med at udrede og behandle børn og unge med komplekse psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelser. Centret har 14 ambulatorier med adresser mange steder i regionen. Det betyder, at der er stor erfaring og viden om både etablering og drift af børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier i organisationen.
Men vi står også på tærsklen til en stor transformation af det danske sundhedsvæsen med den netop vedtagne sundhedsstrukturreform. Derfor bliver opgaven for dig og dine nye kollegaer at etablere et ambulatorium, hvor vi fra starten tænker reformens politiske ambitioner ind i den måde vi organiserer ambulatoriet på; i de arbejdsgange der skal udvikles, og ikke mindst i de kompetencer, der skal opbygges.
Helt konkret vil vi have stort fokus på, hvordan vi styrker samarbejdet med pædiatrien, hvordan vi styrker det nære samarbejde omkring og med familierne sammen med kommunerne samt hvordan digitale arbejdsgange og løsninger tænkes ind som en naturlig del af ambulatoriets dna.


Ambulatoriets hovedopgaver og målgruppe
Målgruppen for afsnittet er unge mennesker i alderen 14-17 år ramt af moderat til svær psykisk sygdom samt deres familier. De kliniske opgaver består både af udredning og behandling af en bred vifte af forskellige psykiske vanskeligheder og psykisk sygdom så som autisme, ADHD, depressioner, angst m.m.
Opgaverne løses i et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og sundhedsadministrativt personale. Det forventes at der vil være omkring 35-40 ansatte i alt, når ambulatoriet er fuldt bemandet.

Arbejdet forventes at blive delt op over flere faser. Vi starter med at ansætte et ledelsespar, som sammen med projektlederen (dig?) – og i tæt samarbejde med centerledelsen – skal forberede etableringen af ambulatoriet. Denne fase indbefatter beslutning og formulering af grundlæggende strukturer, kliniske og organisatoriske arbejdsgange for ambulatoriet samt rekruttering af de første personaler.
Denne fase forventes at vare ca. 4-6 måneder. Herefter kommer en opstartsfase, hvor der arbejdes med kompetenceudvikling, yderligere rekruttering og løbende indtag af patienter. Denne fase forventes at tage op til et år inden ambulatoriet er i fuld drift medio/ultimo 2026.


Hvem er du?
Der er tale om en stor og vigtig opgave, som på sigt har betydning for et meget stort antal unge og deres familier. Derfor har vi også store forventninger til den projektleder, som skal understøtte etableringen af ambulatoriet.

Vi ønsker os, at du kan nikke til flere af nedenstående kompetencer og erfaringer:

  • Du er en dreven projektleder og mestrer at holde styr på komplekse projektforløb med mange forskellige interessenter og leverancer på forskellige niveauer
  • Du har en stærk organisationsforståelse; herunder evnen til at arbejde struktureret med udviklings- og etableringsprocesser
  • Du er god til at være i åbne idégenerative processerer – hvis du ikke selv er den der får ideerne, så er du god til at gribe andres ideer og koble dem til den ambition der arbejdes for
  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange bolde i luften. Du har en positiv og fleksibel indstilling til varierende arbejdsopgaver og tværfagligt samarbejde
  • Du er en stærk skriftlig formidler – og har i den grad sans for detaljen
  • Erfaring med det børne- og ungdomspsykiatriske område – eller sundhedsvæsnet mere generelt – er en fordel

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et sjældent og meningsfyldt job med en helt unik mulighed for at være med til at etablere et ambulatorium fra bunden. Du vil få stor indflydelse på, hvordan vi kommer til at arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien fremover og få en masse udfordrende og udviklende opgaver på dit bord.

Du bliver en del af et stærkt team af konsulenter i BUCs kvalitets- og forbedringsenhed, som understøtter de børne- og ungdomspsykiatriske afsnit og ambulatorier med mange opgaver indenfor organisationsudvikling, kvalitet og drift. Dertil vil du få samarbejde med de kliniske ledere, BUCs administration, centerledelsen og en række andre aktører.

Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage de opgaver, som du skal udføre. Du får derfor grundig introduktion til jobbet og børne- og ungdomspsykiatrien. Du bliver tilknyttet en mentor, så du bliver fortrolig med dine opgaver og din rolle.

Du bliver en del af noget større; nemlig landets største børne- og ungdomspsykiatriske center. Vi har mange af de fremmeste eksperter ansat og er en organisation som hele tiden stræber efter at udvikle dansk børne- og ungdomspsykiatri, så flere børn, unge og familier kan få bedre hjælp.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og vi ønsker, at du starter 1. maj 2025 (eller før, hvis du har mulighed herfor).
Stillingen er i første omgang afgrænset til 2 år pga. opgavens karakter. Der vil være mulighed for fastansættelse på sigt, hvis vi bliver enige herom.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Arbejdsstedet bliver Nordstjernevej i Glostrup, hvor centrets stabe, herunder kvalitets- og forbedringsenheden er forankret fysisk. Men du skal forvente at bruge en del tid på det nye ambulatorium i takt med at etableringen realiseres. Vi forventer at opgaven med at etablere det nye ambulatorium vil fylde langt det meste af din arbejdstid det første år, men at du herefter også vil bruge tid på andre lignende opgaver.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.


Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte centerchef Hallur Gilstón Thorsteinsson på 29349462 eller [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på: "Job i Psykiatrien".


Søg stillingen
Send din ansøgning og CV via linket på siden senest onsdag den 19.marts 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 25. marts (formiddag) og torsdag den 27. marts (eftermiddag).


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to store kliniske afdelinger; Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder kvalitetsenheden, administrationen, klinisk sekretariat samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi ca. 950 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Entreprenør
Albertslund
Entreprenør
Hovedstaden
Projektleder
Albertslund
Projektleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Diabetesforeningen

    Projektleder

    Fuldtid

    Stationsparken 24, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Ejby Industrivej 80, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Ejby Industrivej 80, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job