Er du god til at lede større projektgrupper, og har du interesse for at påvirke de vejfaglige løsninger? Så er du måske den nye projektleder, vi søger! Du vil stå for at lede projektgrupper, som nedsættes i forbindelse med planlægning, design og udbud af store vejinfrastrukturprojekter. Hver projektgruppe består af op til 25 medarbejdere, som typisk er vej- og afvandingsingeniører, geoteknikere, miljøeksperter, bygværksspecialister, trafikafviklingsingeniører, designere inden for vejvisning og vejudstyr, udbudskonsulenter mv.
Din rolle er at sikre fremdriften i projektet, at projektet udformes inden for de rammer, som er defineret i miljøkonsekvensvurderingen og anlægsloven, at udfordre projektgruppen på de tekniske løsninger, og ikke mindst at sikre et godt samarbejdsklima i projektgruppen.
Samarbejdsorienteret og tværfaglig Du er formentlig ingeniør eller lignende og har viden om og erfaring med anlægsprojekter og med projektledelse, herunder ledelse af større projektgrupper. Du er tværfagligt orienteret og har evner til at sætte dig ind i tekniske problemstillinger og løsninger, så du kan tage en beslutning eller alternativt forelægge beslutninger for projektets overordnede beslutningstagere.
Det er væsentligt, at du er samarbejdsorienteret, kommunikerer tydeligt og sikkert både i skrift og tale, at du kan bevare overblikket i pressede situationer, og at du kan håndtere flere processer på samme tid.
Du vil kunne indgå i projekter med udenlandske rådgivere og entreprenører, hvorfor det er en fordel, hvis du kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundtligt.
Din nye arbejdsplads Du vil blive ansat hos Vejdirektoratets Projekt og Vejteknik område, som står for at projektere og udbyde store og mindre anlægsprojekter, planlægningsprojekter og driftsprojekter. Området har ca. 120 medarbejdere, som omfatter vej- og afvandingsingeniører, udbudsingeniører, tekniske designere, vejudstyrs-, trafikafviklings- og vejvisningseksperter samt teamet af fagprojektledere.
Du vil indgå i et team med 22 fagprojektledere fordelt på vores kontorer i Aalborg, Skanderborg, Middelfart og Fløng.
Du får gode muligheder for udvikling af din vejfaglige viden og udvikling inden for projektledelse gennem dit arbejde i hverdagen, diverse kurser samt IPMA-certificering.
Dine løn og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter dine kvalifikationer.
Vi tilbyder arbejdsvilkår med fokus på faglig udvikling, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. oktober 2024.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Ansættelsen kan være på Vejdirektoratets kontor i enten Aalborg, Skanderborg, Middelfart eller Fløng ved Roskilde.
Læs mere om os Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på
www.vejdirektoratet.dk.
Vil du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Aakjer Nielsen på telefon 2426 9289 eller mail
[email protected].
Er du interesseret? Så send dit CV
senest søndag den 18. august 2024. Vi holder løbende samtaler gennem ansøgningsperioden og efter ansøgningsfristen.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside
www.vejdirektoratet.dk og vedhæft dit CV.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.