Er du en erfaren projektleder, der ønsker at understøtte de tilsyn, der sikrer tilliden til den finansielle sektor? Hos Finanstilsynet søger vi en dedikeret projektleder til at lede og gennemføre forskellige typer af IT-projekter fra idé til succesfuld implementering. Din rolle som projektleder Som projektleder får du ansvaret for at lede gennemførelsen af IT-tekniske projekter, strategiske IT-projekter og digitaliseringsinitiativer, der understøtter Finanstilsynets arbejde. Du vil være med til at implementere løsninger, der skaber værdi for både organisationen og samfundet.
Du vil få ansvar for at: - Lede og sikre fremdrift i IT-projekter, fra behovsafklaring til implementering
- Dokumentere dine projekter
- Styrke samarbejdet på tværs af organisationen og lede mindre projektgrupper og -teams
- Teste og kvalitetssikre leverancer og løsninger
- Håndtere leverandører og økonomi i projekterne
- Rapportere til styregruppe og interessenter både internt og eksternt
Vi søger dig, der har:
- Minimum 4 års erfaring med IT-projektledelse, gerne med projekter indenfor IT-sikkerhed
- Erfaring med offentlige udbud, EU-udbud og indkøb via SKI-rammeaftaler
- Erfaring med facilitator-rollen og er god til at skabe fremdrift, samarbejde og ”team spirit” i dine projekter
- En certificering som projektleder (f.eks. IPMA, PMP) er en fordel, men ikke et krav.
Desuden er du som person struktureret og skarp i din prioritering. Du opsætter klare mål og succeskriterier i dine projekter, ligesom du er god til at følge op og herigennem skabe synlig fremdrift. Din effektivitet og gennemslagskraft hjælper dig til at (over)holde fastlagte leverancerammer så som kvalitet, tid og økonomi.
Finanstilsynet som arbejdsplads Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø, hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats bidrager til opfyldelsen af væsentlige samfundsnyttige formål.
Vi et internt karriere- og kompetenceprogram, som vil give dig rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Du vil opleve en god balance imellem dit arbejdsliv og dit personlige liv. Læs mere om kontoret og om Finanstilsynet på vores hjemmeside og på LinkedIn.
Du kommer til at indgå i et dynamisk fagligt fællesskab i vores projektledelses- og forvaltningsenhed med otte dedikerede IT-projektledere og tre systemforvaltere, hvor der er fokus på løbende videndeling og sparring. Samtidig bliver du en del af et kontor med 33 engagerede IT-medarbejdere.
Ansættelsesvilkår Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. Der er tale om et genopslag.
Vil du være en del af holdet? Der er ansøgningsfrist:
mandag d. 31. marts 2025. Du ansøger via vores elektroniske ansøgningssystem på vores hjemmeside:
www.finanstilsynet.dk. Læg dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning.
Yderligere information om stillingen og projektet kan fås ved henvendelse til vicekontorchef Malene L. Hansen på tlf. 33 55 84 22. Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.
Vi forventer at holde samtaler i uge 14 og 15. Der vil blive anvendt test ifb. med 2. samtale.