1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Midtjylland

Forsvaret

Projektleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Braabrand

Fuldtid

Permanent

ID: 2775446
|
Indrykket for 24 dage siden

Projektleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Braabrand

Har du erfaring som projektleder? Vil du være med til gøre en forskel, hvor du bidrager til at sikre, at Forsvaret og det nationale militære beredskab i Danmark altid råder over den rette transportkapacitet? Så kan vi tilbyde en spændende og alsidig stilling. dag, hvor du kommer til at gennemføre anskaffelsesprojekter fra start til slut, samt føre tilsyn med de rammeaftaler, du har været projektleder for.
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der har hovedsæde i Ballerup anskaffer, forvalter og bortskaffer materiel og IT for hele Forsvarsministeriets Koncern. Vores sektion er dog en del af et forretningsområde, der har domicil i Brabrand.

Hvor andre er specialiseret inden for ”værn” eller ”kapaciteter”, så er vores fællesnævner, at vi sikrer anskaffelsesgrundlaget for de transportydelser, der anvendes på tværs af hele Koncernen (Hæren, Søværnet, Flyvevåbenet, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen m.fl.).

Vi arbejder målrettet på at forbedre, udvikle og ”gøre det smartere” inden for vores områder. Dette gør vi ved at inddække kundernes behov gennem en solid kvalitet i transportydelser, samt inden for en økonomiske ansvarlig ramme, på vegne af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vi er i dag fire medarbejdere i sektionen; tre civile og én militær. Sektionen består af to teams med hver deres forskelligartede områder. Din nærmeste kollega vil være en erfaren civilingeniør og din nærmeste chef vil være officer. Alle i sektionen har en akademisk baggrund.

Sektionen er en homogen enhed og arbejdsdagen er præget af en fri og uformel omgangstone, hvor humor og kollegial omsorg for hinanden har en central plads.
Om stillingen
Du skal være med til at styrke og udbygge det team i sektionen, der varetager udbud og aftaler i relation til anskaffelser af transportydelser. Sektionens område dækker alle de typer af worldwide transportydelser som Forsvaret har behov for, for at kunne løse sine opgaver.

I tilsvarende stillinger ville du måske kun være involveret i selve udbudsprocessen/udarbejdelse af aftalen/anskaffelsesprojektet, men hos os vil du blive involveret fra at kunden identificerer et behov og til at kunden råder over en underskreven rammeaftale samt de løbende kunde/leverandør opfølgninger.

Blandt dine mange spændende ansvarsområder kan bl.a. nævnes;
- Opgaveleder på konkurrenceudsættelse (udbud) i EU.
- Projektledelse ved anskaffelser/kontrakter.
- Deltagelse i markedsafdækning.
- Afdækning af kunden/brugernes behov.
- Sparring med kollager fra øvrige dele af Forsvarets styrelser og myndigheder.
- Støtte til udarbejdelse af udbudsmateriale.
- Dialog og opfølgning på aftaler med enheder/brugerne.
- Dialog og opfølgning på aftaler med leverandører.
- Stamdata vedligehold og opfølgning på Compliance.

Herudover, så vil der i høj grad være mulighed for at sætte dit eget præg på dine ansvarsområder.
Om dig
Du er akademisk uddannet, og du har erfaring med projektledelse. Det er en fordel, hvis du også har udbudserfaring, men det er ikke et krav.

Vi ønsker en kandidat, der går op i kvalitetssikring og som arbejder systematisk og struktureret. Som kollega værdsætter vi en person, der arbejder selvstændigt og som kan opsøge og drive opgaver. Du er endvidere nysgerrig af natur og løsningsorienteret. Du motiveres af frihed under ansvar og trives i en stilling med stor fleksibilitet. Du kan implementere løsninger, der passer til enhedernes behov uden at gå på kompromis med det bagvedliggende lov- og bestemmelsesrundlag. Du trives med selvstændigt arbejde, hvor der er en stor kontaktflade både fagligt og relationelt. Du værdsætter og respekterer sparring med brugerne af transportaftalerne.

Det er endvidere et krav at du har kørekort til alm. bil.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forretningsområdechef, major Michael Krogh på tlf. +45 41 32 05 11.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på tlf. +45 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler ultimo januar 2025.
Stillingen er til besættelse fra den 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Arbejdsstedet er i Brabrand.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte relevante dokumenter, som ansøgning, cv, eksamensbevis, diplom m.v.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland
Projektchef
Midtjylland
Project Administrator
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    WSP Denmark

    Projektleder, Jord- og Grundvandsforurening

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Østerbro 5, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job