1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Aalborg
Nyt job

Forsvarsministeriets Satellitdomicil Nørresundby

Projektleder til spændende byggeprojekter i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Fuldtid

Permanent

Bouet Møllevej 5, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2867145
|
Indrykket for 1 dage siden
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse står over for en enorm opgave i de kommende mange år med opbygningen af det danske forsvar. Der skal bygges indkvarteringsbygninger, garager, træningsfaciliteter, radaranlæg og alt muligt andet, og til det har vi brug for flere kollegaer. Vi leder med lys og lygte efter ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører eller lignende til vores team i Bygge- og anlægsafdelingen på vores satellitkontor i Nørresundby. Så hvis du gerne vil være en del af noget større, så læs videre!

Om stillingen
Forsvaret er selv bygherre på alle deres bygge- og anlægsprojekter, og som projektleder er du Forsvarets repræsentant på alle vores byggerier, hvor du leder projektet igennem alle byggeriets faser, fra idéfasen til aflevering af byggeriet til de endelige brugere.

Du skal lave knivskarp projektledelse på både store og små bygge- og anlægsprojekter, og du er den, der skal lede hele teamet sikkert igennem fra projektopstart til aflevering. Du får intern støtte fra andre afdelinger i Ejendomsstyrelsen, herunder jura, miljø og økonomi, ligesom du bliver støttet af eksterne rådgivere, som leverer projektering, IKT-ledelse, bygherrens arbejdsmiljøkoordinering, byggeledelse og fagtilsyn.

Vi tilbyder en høj grad af selvstændighed, og du vil få rig mulighed for faglig sparring i et stærkt og tværfagligt miljø. Vi har spurgt projektleder, Sofie Toftegaard, som er uddannet ingeniør, hvordan det er at arbejde som projektleder i Bygge- og anlægsafdelingen, og hun fortæller: ”Det, jeg elsker, ved at arbejde som projektleder i vores afdeling, er, at vi arbejder selvstændigt, og der er tillid til os. Samtidig er projekterne i Forsvaret udfordrende, og derfor er det så vigtigt, at vi støtter os op ad hinanden og vidensdeler. Det er en stor prioritet for vores afdeling. Man føler aldrig, at man er alene, for vi står altid klar til at hjælpe hinanden. Vi kender hinandens styrker, og tilsammen har vi en virkelig bred og stærk faglighed. Det er virkelig fedt, især når man er ny”.

Om dig
Det er vigtigt for os, at du er den rigtige profil til afdelingen – du skal passe ind i vores hastigt voksende flok af projektledere, projektassistenter og andre fagligheder. Det betyder, at vi både ser på dine faglige kompetencer OG dine personlige kompetencer. Det er lysten til at komme i mål, både individuelt og som et hold, som skal drive værket for dig!

Vi leder efter en selvstændig og imødekommende person, som holder øjet på bolden og arbejder målrettet og resultatorienteret. Du skal også gerne trives i en hverdag, hvor tingene af og til bliver vendt på hovedet. Du vil gerne udvikle dig fagligt, og derfor søger du aktivt sparring og viden blandt dine kollegaer. Du er desuden:

  • god til at samarbejde, forventningsafstemme og kommunikere tydligt
  • god til at samarbejde med mange forskellige mennesker med forskellige fagligheder
  • en værdiskabende samarbejdspartner i hele organisationen
  • dygtig til at formulere dig klart og tydeligt på dansk, både skriftligt og mundtligt, og kommunikerer med en stor, personlige gennemslagskraft.
Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller anden anden relevant uddannelsesbaggrund. For os er det vigtigt, at du har et godt og fagligt kendskab til byggeriets faser, styring af bygge- og anlægsprojekter, økonomi- og tidsplanlægning, risikostyring og kontrakt- og aftaleforhold (herunder AB18-systemet). Vi ser også meget gerne, at du har dokumenteret projektledelseserfaring fra bygherrevirksomhed, entreprenør, rådgivende arkitekt- eller ingeniørfirma.

Om os
Helt grundlæggende er det os i Bygge- og anlægsafdelingen, der bygger for Forsvaret. Det er os, der har bygherreansvaret og forestår derfor projektledelsen på alt det, der bliver bygget til militære formål i Danmark, Grønland og Færøerne. Vi udfører kæmpe nybyggerier, fede tilbygninger og moderne ombygninger af alt fra kontorfaciliteter, værksteder, garager til skydebaner og flyhangarer. Vi har rygende travlt, og det er tydeligt, at det vil fortsætte mange år frem i tiden.

Som projektleder hos os kan du se frem til kollegaer i verdensklasse. Vi er ambitiøse, fagligt stærke, og så elsker vi begreber som samarbejde, fleksibilitet og trivsel. For at låne en metafor fra sportens verden, så spiller vi hinanden gode og jubler, når vi kommer i mål. Faglig sparring, vidensdeling, udvikling og kollegialt sammenhold betyder virkelig noget for os. Når du bliver en del af vores hold, får du en varierende, lærerig og udfordrende hverdag med et stort ansvar for både dig selv og andre. Det er vigtigt for os, at du, både personligt og fagligt, er i konstant udvikling. Og så skal du helst også kunne mærke, at der er balance mellem dit arbejds- og privatliv, når du arbejder hos os.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Der er en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokostpause om ugen.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Krøgholt på telefon +45 5127 8334 eller via mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 24. marts 2025. Vi holder samtaler løbende, og stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Mere om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a., kantine, affald samt arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Nordjylland
Projektleder
Aalborg
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Nordjysk Projektledelse ApS

    Erfaren projektleder til komplekse GIS-projekter og procesoptimering

    Fuldtid

    Bouet Møllevej 5, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Strømmen 4, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Mineralvej 6, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job