Projektleder med flair for udbudsprocesser driftsafdeling i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Vil du have en central rolle mellem driftens behov og juraens ramme? Og vil du finde de gyldne løsninger i aftaleindgåelser? Trives du med at være det koordinerende bindeled og at drive opgaver fremad?
Motiveres du af, at etablere samarbejde og at arbejde med en bred kontaktflade? Har du lyst til at være del af et energifyldt arbejdsmiljø, hvor kvalitet er et fokusområde og dagsordenerne omskiftelige?
Om os Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har etablissementer i hele landet. Du vil blive en del af Driftsafdelingen, som i dag består af fire sektioner, herunder driftssektionen. Driftsafdelingen understøtter og drifter aftaler på hele facility management området, gældende for vores etablissementer.
Etablissementerne er organiseret under Etablissementspartnerelementer som er lokale enheder i vores struktur. Driftsafdelingen agerer back office for Etablissementspartnerelementerne ude på kasernerne, flyvestationerne og flådestationerne i Danmark samt understøtter øvrige afdelinger i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Ejendomsstyrelsen ønsker at styrke vores aftaler og arbejdet med indgåelse af disse, ved at udvikle kompetencer som både kender udbudsprocessens rammer og driftens behov.
Om stillingen Du indgår i et team på i alt 3 projektledere med det til fælles, at i arbejder med driftsudbud. Du har en selvstændig rolle og med egen opgaveportefølje, er du den ansvarlige drivkraft, der sikrer at arbejdet under udbudsprocessen glider fremad og opretholder den ønskede kvalitet.
Du sikrer afholdelse af markedsdialoger, koordineringsmøder, udfærdiger sagsoplæg og kommunikationsmateriale, og du sikrer dokumentation og journalisering samt kvalitetssikring af materiale.
Du får en bred kontaktflade og mulighed for at udvide dit faglige netværk, da du arbejder tværfagligt og på tværs af organisationen.
Ejendomsstyrelsen ønsker at styrke vores aftaler og arbejdet med indgåelse af disse, ved at udvikle kompetencer som både kender udbudsprocessens rammer og driftens behov. Der vil imellem udbudsprocesserne være anden sagsbehandling i sektionen, som også vil bidrage til at opnå forståelsen for driften og dennes virke.
Opgaverne omfatter:
- Koordinere imellem aktuelle interessenter i Ejendomsstyrelsen.
- Drive udbudsprocesserne og sikre driftens interesser.
- Bidrage aktivt til at udvikle og øge kvaliteten med indgåelse af aftaler, udbudsparadigmer og styrke samarbejdet herom om øvrige sektioner.
- Repræsentere sektionen i relevante fora efter sektionschefens anvisning.
- Deltage i arbejdergrupper for udbud.
- Bidrage til at erfaringsopsamle og anvende erfaringerne i nyt udbudsmateriale. sammen med de faglige, brugerne af aftalerne samt juristerne.
- Udarbejde sagsoplæg og anden kommunikationsmateriale.
- Sagsbehandling i sektionen.
Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejde, adgang til motionsrum, god kantine samt frugtordning. Derudover holder vi løbende igennem året, sociale arrangementer.
Kuno som har været 6 år i Driftsafdelingen, driftssektionen, tilføjer: ”Personligt stortrives jeg med at arbejde i sektionen, hvor vi arbejder selvstændigt og med en stor grad af frihed under ansvar. Der er god balance imellem de administrative opgaver og muligheden for at ”strække benene” når vi besøger Forsvarets etablissementer for at implementere og sparre omkring nye og eksisterende løsninger og processer, med henblik på at løse driftsopgaven lokalt. I sektionen såvel som i afdelingen har vi både et stærkt sammenhold på kontoret og omkring opgaveløsningen og et godt socialt fællesskab. Med andre ord en super spændende arbejdsplads, med meningsfyldte opgaver og gode kollegaer”. Om dig Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Du kan f.eks. have en professionsbachelor i offentlig administration eller anden relevant akademisk uddannelse.
Du trives med en bred kontaktflade og et tæt samarbejde til dine kollegaer.
Du er nysgerrig og har lyst til kontinuerligt at udvikle din forretningsforståelse og dykke ned i forskellige fagområder.
Du har stærke koordineringsevner og er en stærk kommunikator. Du trives med en selvstændig indsats inden for de aftale rammer, og det falder dig naturligt at være proaktiv og struktureret i opgaveløsningen.
Du bidrager til et godt samarbejde og kan se vigtigheden i at løfte i flok.
Stillingen er med fast arbejdssted i Hjørring. Dog må der forventes rejsedage i løbet af året.
Ansættelsesvilkår Som HK’er ansættes du efter gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område . Du har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 15%.
Som akademiker ansættes du efter akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Du har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%. Afhængigt af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionschef Tina Trab på telefon 4070 5906.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Karin Dupont, på telefon 7281 5188
Stillingen er til besættelse den 1. april eller hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning, allerede nu.
Send din ansøgning, CV og eventuelt uddannelsesbevis snarest og senest 16. februar 2025.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Ejendomsstyrelsen leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; Facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark og et samlet årligt budget på ca. 2 mia. kr. Vi har 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar, og vi beskæftiger ca. 600 medarbejdere.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk.