Brænder du for projektledelse af EU-projekter? Motiveres du af at arbejde med tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af internationale talenter? Så er det måske dig, vi leder efter.
Turisme, Internationalisering og Kulturerhverv under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune deltager i et EU-projekt inden for internationaliseringsområdet i tæt samarbejde med interessenter, internationale partnere og byens borgere. For at sikre en god opstart, fremdrift og succes i projektet søger vi en ny kollega, der bl.a. skal understøtte projektet og vores generelle udviklingsarbejde i afdelingen.
Vi tilbyder
Projektledelse af arbejdspakken under Cross-border Talent Bridge
Som projektleder vil du få en unik mulighed for at bidrage til at styrke Københavns position som en international og kulturel metropol.
Du bliver en central aktør i projektet og vil være ansvarlig for at udveksle erfaringer, videndele på tværs af aktører i Greater Copenhagen samt udvikle og implementere nye tilbud til internationale talenter. Du vil bl.a. få ansvaret for at projektlede arbejdspakken om at fastholde internationale talenter med fokus på at sikre en god modtagelse, hvor du er med til at udvikle og afholde events og webinarer, der støtter nyankomne internationale borgere. Projektet gennemføres i samarbejde med Lund Kommune, Copenhagen Capacity, Ideon Science Park, Medicon Village, Mobile Heights og Medicon Valley Alliance.
Cross-border Talent Bridge er et EU-samarbejdsprojekt, som løber over 2,5 år. Det har til formål at øge rekrutteringen, sikre en god modtagelse og fastholdelse af internationale talenter i Greater Copenhagen. Projektet har et samlet budget på 23,5 mio. kr. og er støttet af Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrakprogrammet.
Vi forventer, at du
Om os
Du bliver en del af afdelingen Turisme, Internationalisering og Kulturerhverv, som er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi arbejder for at udvikle byens kreative erhverv, styrke turismen ved hjælp af god gæsteservice, sikre en god modtagelse og fastholdelse af byens internationale borgere og bidrage til udvikling af byens kultur- og fritidsinstitutioner gennem cafeforpagtninger.
Vores team på 11 medarbejdere løser udviklings-, projekt- og kommunikationsopgaver, politisk betjening samt afvikler events. Vores opgaveportefølje er meget varieret og ofte styret af politiske dagsordener. Vi har både kortere og længerevarende projekter, hvor vi skal kunne eksekvere hurtigt, imens vi sideløbende driver en langsigtet strategisk dagsorden. Vi arbejder i en matrix af tværgående fagfællesskaber, hvor holdsammensætningen afhænger af det kompetencebehov, opgaven kræver. Det er bl.a. med til at skabe mest mulig vidensdeling, samarbejde og synergi mellem områderne.
Ansættelsesvilkår
Da ansættelsen følger en bevilling, er der tale om en tidsbegrænset ansættelse til den 31. august 2027. Ansættelse efter gældende overenskomst på det pågældende område og på baggrund af kvalifikationer og med mulighed for at forhandle tillæg.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdssted i Hans Nansens Gård i Nyropsgade, København V.
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Der indhentes reference i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Hait Mbarki på 23 36 44 05 eller kontorchef Michael Ryan Andersen på 28 69 37 36.
Søg via linket senest søndag den 20. oktober 2024
Første samtale forventes afholdt i uge 43 og evt. anden samtale i uge 44.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir