Er du en erfaren og ambitiøs projektleder med erfaring inden for elektriske og mekaniske installationer? Brænder du for at drive komplekse projekter på tværs af landegrænser med fokus på effektivitet og fremdrift? Munck Civil Engineering er en del af Munck Gruppen, en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med projekter over hele landet. Vi har igennem flere år udført store infrastrukturprojekter i Danmark, Arktis, Asien og Afrika. Vi er lige nu ved at opbygge en organisation med fokus på arbejde med større spildevandsrenseanlæg, og vi søger derfor en projektleder med det overordnede ansvar for anlæggets mekaniske og elektriske installationer.
Som projektleder vil du få en nøgleposition, hvor du sikrer, at vores projekter forløber effektivt, inden for tids- og budgetrammer, og med høj kvalitet. Du vil være en central aktør i hele projektets livscyklus – fra detailprojektering til implementering og idriftsættelse.
Dine primære ansvarsområder vil inkludere: - Ledelse af internationale projekter relateret til mekaniske og elektriske installationer på renseanlæg, med base i Danmark
- Udarbejdelse af projektplaner med fokus på tidsplaner, ressourcer og økonomi.
- Sparring med kunde, rådgiver og samarbejdspartnere for at finde de bedste løsninger.
- Koordinere og integrere de forskellige tekniske aspekter af projektet i forhold til leverandørvalg
- Sikring af overholdelse af gældende standarder og sikkerhedsregulativer.
- Fremdriftsrapportering og risikovurdering for at sikre projektets succes.
Vi søger dig, som: - Har en ingeniøruddannelse eller tilsvarende inden for el- eller mekanisk teknik.
- Minimum 5 års erfaring med projektledelse i en relevant branche.
- Besidder stærke tekniske kompetencer inden for både elektriske og mekaniske installationer.
- Har erfaring med projektstyring og værktøjer.
- Evner at arbejde både selvstændigt og i teams, med stærke kommunikative færdigheder.
- Har kendskab til relevante sikkerhedsstandarder og regulativer.
Vi tilbyder: Hos Munck Civil Engineering får du en unik mulighed for at sætte dit præg på projekter, der har betydning for både samfund og mennesker, særligt i udviklingslande.
Vi tilbyder desuden: - En nøgleposition i en virksomhed i vækst – og med mulighed for personlig og faglig udvikling
- En dynamisk arbejdsplads med stærkt kollegialt fællesskab.
- Attraktive løn- og ansættelsesvilkår
- Mulighed for udstationering på internationale projekter efter nærmere aftale
Klar til at tage næste skridt? Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder Klaus Schmidt på
[email protected] eller +45 40 33 14 38
Vi glæder os til at høre fra dig!