1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Sorø
UDLØBET

Region Sjælland

Projektleder til bygherrefunktion, Regionshuset i Sorø

Fuldtid

Permanent

Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2695529
|
Indrykket for 147 dage siden

Projektleder til bygherrefunktion i Region Sjælland

Brænder du for byggeri? Har du flair for projektledelse og motiveres du af at drive komplekse byggeprojekter fra idé til færdiggørelse? Så er du måske vores nye projektleder til bygherrefunktionen i Region Sjælland. Vi søger 1-2 erfarne projektledere, der skal varetage byggeherres interesser på tværs af en bred portefølje af byggeprojekter, der spænder fra nybyggeri til omfattende moderniseringer af eksisterende sundhedsfaciliteter.

Om stillingen

Som projektleder i bygherrefunktionen vil du indgå i et byggefagligt team. Bygherrefunktionen fungerer som en central rådgivnings- og støttefunktion, der sikrer den overordnede styring, koordinering og kvalitetssikring af byggeopgaver i regionen. Dine primære opgaver vil være:

  • Projektledelse: Du får ansvar for at lede og koordinere en bred vifte af byggeprojekter, som omfatter både somatiske og psykiatriske sygehuse samt sociale tilbud. Du får ansvar for at sikre, at projekterne gennemføres inden for de fastsatte rammer, herunder tidsplaner, budgetter, og kvalitetsstandarder.
  • ​​​​​Strategisk udvikling: Du vil spille en central rolle i udviklingen og opdateringen af byggeregulativer, retningslinjer og systemværktøjer, der understøtter regionens byggeprojekter. Det omfatter bl.a. kravspecifikationer til design, funktionalitet, kvalitet, bæredygtighed og energistyring.
  • Politisk betjening: Som en del af din rolle vil du være ansvarlig for udarbejdelsen af sagsfremstillinger og beslutningsgrundlag til politiske udvalg, som skal sikre, at byggeprojekterne er i tråd med de overordnede strategiske mål for sundhedssektoren i regionen.
  • Tværgående samarbejde: Du vil samarbejde tæt med andre enheder inden for Region Sjælland, herunder de decentrale tekniske enheder, for at sikre en koordineret og ensartet gennemførelse af byggeprojekter. Du vil også være en del af et team, der arbejder på at skabe sammenhæng og synergier på tværs af regionens byggeprojekter.

Om dig

Vi leder efter en person, der:

  • Har solid erfaring med projektledelse, herunder planlægning, rapportering, risikohåndtering, kvalitetsstyring og håndtering af interessenter.
  • Er god til at arbejde selvstændigt og kan skabe stærke relationer og resultater gennem samarbejde på tværs af organisationen.
  • Trives i et dynamisk og komplekst miljø, hvor du evner at fastholde projektets målsætninger og finde løsninger på udfordringer, som kan opstå undervejs i byggeprojekterne.
  • Har dokumenteret erfaring som projektleder, ingeniør, arkitekt eller fra en bygherrefunktion, gerne med kendskab til bæredygtigt byggeri (f.eks. DGNB-certificeringer) og AB-systemet.
  • Har erfaring fra politisk ledede organisationer og kan kommunikere effektivt både mundtligt og skriftligt.

Om os

Sundhedsstrategisk Planlægning er et tværgående center i Region Sjællands administration. Vi har arbejdsplads i Regionshuset i Sorø og er cirka 70 medarbejdere fordelt på tre fagenheder og en intern driftsenhed.

Sundhedsstrategisk Planlægning har en bred opgaveportefølje og betjener en række politiske- og faglige udvalg. Gennem vores arbejde understøtter vi både regionens politiske ledelse og virksomhedsområder og samarbejder med regionens sygehuse, psykiatri og øvrige koncerncentre.

Vi arbejder blandt andet med sygehus- og sundhedsplanlægning, sundhedsjura, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, sygehusbyggerier samt kliniske udviklingsprogrammer.

Vores overordnede ambition er at levere sagsbehandling, strategi- og udviklingsarbejde på et højt fagligt niveau, hvor vi med udgangspunkt i borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Vi ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner inden for vores faglige områder, og vi er optaget af at skabe sammenhæng på tværs, stærk tværfaglighed og datadrevne forbedringsprocesser. Vi arbejder med at omsætte nationale mål til robuste lokale løsninger, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel er et prioriteret mål.

Din nye arbejdsplads

Bygherrefunktionen er en del af Sundhedsstrategisk Planlægning i Region Sjælland og fungerer som en tværgående rådgivnings- og støttefunktion for regionens virksomhedsområder. Vores opgaveportefølje dækker både somatiske og psykiatriske sygehuse samt sociale tilbud i hele regionen. Vi har ansvaret for at udvikle, opdatere og sikre overholdelsen af byggeregulativer og retningslinjer, som understøtter regionens strategiske målsætninger.

Bygherrefunktionen er organiseret som et byggefagligt team, der arbejder tæt sammen med de decentrale tekniske enheder i regionen. Vi har fokus på at sikre høj kvalitet, bæredygtighed og effektivitet i alle vores byggeprojekter.

Du vil blive en del af et team på 10 personer, der alle brænder for at skabe moderne og bæredygtige rammer for sundhedsvæsenet i Region Sjælland.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedsfaciliteter i Region Sjælland? Så kan du allerede nu sende os en ansøgning og/eller kontakte Trine Marie Witte, tlf. 2090 8788. hos Amalie Search for yderligere oplysninger.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsansættelse med tiltrædelse 6. januar 2025 eller snarest muligt.

Dit daglige arbejdssted vil være Regionshuset i Sorø med mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Der forekommer også arbejdsdage og mødeaktiviteter på regionens sygehuse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer.

Der er flekstidsordning i Regionshuset.

Vil du vide mere

Kan du få yderligere oplysninger ved henvendelse til rekrutteringsbureauet Amalie Search, Trine Marie Witte- [email protected] eller på telefon 2090 8788.

Ansættelsesforløb

Din ansøgning bedes vedlagt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse mv.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Sorø
Projektleder
Sjælland
Bygge og anlæg
Sorø
Bygge og anlæg
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Entreprise-Gruppen ApS

    Tømrer søges til kommunale opgaver i Kalundborg og Sorø-området!

    Fuldtid

    4293 Dianalund, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    4293 Dianalund, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 26 dage siden

    Motiveres du af at arbejde med de nyeste teknikker inden for renovering af kloakker, og er du samtidig teknisk interesseret, så har du muligheden for at blive en del af et team i et professionelt milj... Læs mere
    Per Aarsleff A/S
    Bravida Danmark A/S

    Fuldtid

    Brøndby, Region Sjælland

    Indrykket for 27 dage siden

    Er du klar til at tage fat og spille en nøglerolle i moderniseringen af Danmarks infrastruktur? Brænder du for professionelt håndværk og vil du være en del af et stærkt team? Så er det dig, vi søger! ... Læs mere
    Bravida Danmark A/S
    Udløber snart

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 28 dage siden

    Har du gå-på-mod og lyst til at lære nyt? Kan du lide en hverdag med forskellige opgaver, især inden for kloak- og belægningsarbejde? Så kan du blive vores nye kollega. Er du en del af et sjak så vil ... Læs mere
    Per Aarsleff A/S
Søg efter andre job