1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Fredericia
Nyt job

Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34

Projektleder til store infrastrukturprojekter ved jernbanen

Fuldtid

Permanent

Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2810141
|
Indrykket for 1 dage siden
Kunne du tænke dig at deltage i komplekse projekter, der forbedrer dansk infrastruktur? Og samtidig være med til at tage del i den grønne omstilling?

Så er du måske vores nye projektleder!

I rollen som projektleder vil du deltage i komplekse anlægsprojekter med udgangspunkt i gennemførelsen af Infrastrukturplan 2035 – den politiske vision for en grøn og bæredygtig bane, der binder Danmark bedre sammen. En omsætning på fem mia. kr. og projektportefølje på over 250 projekter, gør Banedanmark til en af Danmarks største bygherrer. Vi gennemfører løbende anlægs- og fornyelsesprojekter på det danske jernbanenet i samarbejde med nogle af de største danske og europæiske bygherrerådgivere og entreprenører.

"Det fedeste ved at arbejde her er, at man er med til at bygge jernbane. Man kommer rent faktisk ud og ser det, man har skabt! Og så binder vi jo landet sammen." Det fortæller Anna-Louise Jul Ljungberg, som er Assisterende Anlægschef.


Dit nye team

Du vil blive ansat i Banedanmarks Anlægsdivision, der har ansvaret for Banedanmarks anlægsprojekter i alle størrelser. Du bliver en del af teamet Spor- og broprojekter, hvor der er i alt 25 medarbejdere, der primært varetager projekter vest for Storebælt. Du vil opleve et miljø, hvor du med dit engagement kan bidrage væsentligt.


Nøgleperson i en effektiv projektorganisation

Du vil få en central placering i en fleksibel projektorganisation og blive kontaktpunkt i forhold til at forberede og koordinere udførelsen af store infrastrukturprojekter på den danske jernbane til gavn for både passagerer- og godstransporten. Som en del af teamet og projekterne vil du også være med til at sætte et afgørende fingeraftryk på den grønne omstilling i de kommende år.

Projekterne er komplicerede i faglig sammensætning og kræver en grundig og dygtig planlægning, ledelse og økonomistyring og ikke mindst evnen til at navigere i et miljø med mange interne og eksterne interessenter. Ift. projektledelsen på vores projekter vil det være en til flere personer som tilsammen varetager den faglige og styringsmæssige projektledelse og har ansvaret for, at projektet eksekveres med det aftalte scope, til aftalt tid og økonomi.

Dygtig projektleder med evnen til at motivere

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse som ingeniør, f.eks. anlægs- eller konstruktionsingeniør eller tilsvarende teknisk baggrund, men det er ikke et krav. Det kan også være, at du har en anden relevant faglig baggrund samt erfaring med at planlægge og håndtere projekter, og måske er du certificeret projektleder - helst inden for infrastruktur.

Da projekterne projekteres og udføres af eksterne leverandører, vil erfaring med aftaler, kontraktstyring og udbud være relevant. Vi forventer at du kan kommunikere og formidle mundtligt og skriftligt på forskellige niveauer f.eks. til lægmænd, rådgivere, teknikere og politiske interessenter.

Du arbejder struktureret og med et godt overblik vil du og dine koordineringsevner, få kollegaerne internt i Banedanmark og projekternes eksterne ressourcer til at arbejde med dig. Du vil få kontorplads i Fredericia tæt ved stationen.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, gruppe 3.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontokt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Anlægschef Anne Mie Thomsen på telefon: 6124 3396.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Fredericia
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Eltransmission

    Program projektleder til IT - og digitaliseringsprojekter

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Vendersgade 74, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Udløber snart
Søg efter andre job