1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Albertslund
UDLØBET

CHRISTIANSEN & ESSENBÆK A/S

Projektleder til styring af komplekse jord- og kloakopgaver

Fuldtid

Permanent

Ejby Industrivej 80, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2855644
|
Indrykket for 36 dage siden

Har du erfaring med jord- og kloakprojekter, og motiveres du af at styre komplekse opgaver med stor indflydelse på både egne projekter og afdelingens udvikling? Hos Christiansen & Essenbæk søger vi en engageret projektleder, der kan styrke vores jord- og kloaksektion, som netop nu oplever stor vækst og efterspørgsel.

Om stillingen

Som projektleder i jord- og kloaksektionen bliver du en nøglefigur i en afdeling i rivende udvikling. Du får det overordnede ansvar for styring og gennemførelse af projekter, der spænder fra mindre opgaver på 50.000 kr. til større entrepriser på 10-15 mio. kr. Med stor frihed til at præge projekttyper, kundesegmenter og markeder vil du have en central rolle i at forme afdelingens fremtid.

Du vil være med i hele processen – fra tilbudsgennemgang til aflevering af det færdige projekt – og dine opgaver vil omfatte:

  • Planlægning og udførelse af projekter med ansvar for økonomi, tid og kvalitet
  • Kvalitetssikring og systematisering af projekter
  • Optimering af projektforløb gennem tekniske afklaringer og håndtering af afvigelser
  • Opbygning og vedligeholdelse af professionelle relationer til bygherrer og samarbejdspartnere
Dine kvalifikationer og kompetencer

Vi forestiller os, at du har 5-10 års erfaring som projektleder inden for lignende stillinger. Du kan have en baggrund som ingeniør, konstruktør eller bringe håndværksmæssig erfaring med fra tidligere projekter.

Vi ser desuden gerne, at du:

  • Er struktureret og har et godt overblik
  • Har solid byggeteknisk indsigt og sans for detaljer
  • Har god økonomisk forståelse og erfaring med budgettering
  • Er vant til at arbejde i MS Office, særligt Excel og Project
  • Har et stærkt netværk i branchen
  • Har gode kommunikative færdigheder, både mundtligt og skriftligt
  • Er autoriseret kloakmester (en fordel, men ikke et krav)
Hvad kan vi tilbyde?

Hos Christiansen & Essenbæk bliver du en del af et uformelt og stærkt fagligt fællesskab, hvor høj medarbejdertrivsel, personlige udviklingsmuligheder og langvarige markedsrelationer er i fokus.

Du får:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for firmabilsordning
  • Stor frihed til at strukturere din hverdag
Om Christiansen & Essenbæk

Vi er en seriøs og kvalitetsbevidst entreprenørvirksomhed med over 50 års erfaring i branchen. Vi beskæftiger 45 funktionærer og har en samlet egenproduktion på 150-200 mand. Jord- og kloaksektionen tæller i øjeblikket to funktionærer, og du vil som projektleder have en central rolle i at udvikle sektionen yderligere.

Praktisk information og ansøgning

Dit primære arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Glostrup. Arbejdstiden er fortrinsvis på hverdage mellem 8-16, men der er stor fleksibilitet til selv at tilpasse dette. Projekterne er hovedsageligt placeret i og omkring hovedstadsområdet.

Vi har ingen ansøgningsfrist og afholder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til: [email protected]

Vi ser frem til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Albertslund
Projektleder
Hovedstaden
Kloakmester
Albertslund
Kloakmester
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    CHRISTIANSEN & ESSENBÆK A/S

    Projektleder søges til anlægssektionen

    Fuldtid

    Ejby Industrivej 80, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Fabriksparken 38, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Produktionsvej 1, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Drives du af at gøre en forskel for voksne på socialområdet,  og er du udviklingsorienteret med et fagligt overblik og lyst til personaleledelse, så er det dig vi søger til at stå i spidsen for Social... Læs mere
    Albertslund Kommune
Søg efter andre job