Du vil som projektleder få bygherreansvaret for flere større anlægsprojekter, hvor regnvands- og spildevandssystemet i Helsingør skal udvides og omlægges, så vi på den måde kan klimatilpasse kloaksystemet til fremtidige regnhændelser.
Ansvarsområder og arbejdsopgaver
Forsyning Helsingør har udarbejdet en række konkretiseringsplaner, der udstikker rammerne for klimatilpasningen af kloaksystemet i det meste af kommunen. Planerne omfatter projekter for ca. 2 mia. kroner, som forventes udført i løbet af de næste 50 år. I den kommende periode udbyder vi pt. rådgivningskontrakter for projektering, udbud og tilsyn med flere større anlægsprojekter.
Du vil få ansvaret for flere store anlægsprojekter – primært i Ålsgårde, Helsingør og Espergærde.
Som projektleder kommer du selvstændigt til at styre projekter med ansvar for bl.a. planlægning, kvalitets- og tidsstyring, økonomi og faglighed samt have tæt kontakt med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.
Vi forventer at du:
Vi tilbyder:
Du bliver en del af afdelingen Vand & Spildevand, som består af 16 medarbejdere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vandchef Allan Bruus på e-mail [email protected] eller telefon 48405117.
Vi holder samtaler løbende og forventer tiltrædelse 1. juni 2024 eller hurtigst muligt.
Vores arbejdsplads
Du vil komme til at opleve en arbejdsplads, der hver dag brænder for at levere driftssikker forsyning til vores kunder. Vi følger med tiden, er professionelle og har plads til smil og fællesskab.
Du vil få fast base i vores driftscenter beliggende på Energivej 25, i udkanten af Helsingør – tæt på motorvejen. Vi har et åbent, lyst kontorlandskab med højt til loftet, så der er plads til, at du kan tænke stort. Du kan også – efter aftale med din nærmeste leder – arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen.
Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør er et multiforsyningsselskab, der leverer el, vand og varme og nyttiggør ressourcer i affald og spildevand i en cirkulær økonomi. Vi er aktive i den grønne omstilling og hjælper vores kunder til at få en mere bæredygtig hverdag. Vi drives i aktieselskabsform og omsætter for omkring 600 mio. kr. om året. Vi er 200 medarbejdere som arbejder med forsyning.
Du søger stillingen via linket til højre. Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Forsyning Helsingør på www.fh.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir