Vil du være med til at skabe grundlaget for en måde at drive et plejehjem på, som vi ikke har prøvet før? Og hjælpe med at gøre op med det vi plejer, normer og vaner?
Kan du sammen med os være med til at skabe gode rammer for beboere, brugere, medarbejdere og bydelen på vores to nye plejehjem?
Kolding Kommune mangler jf. befolkningsprognosen ca. 170 plejeboliger i 2030, og derfor er vi i gang med at projektere to nye plejehjem.
Dorotheas Have med 70 plejeboliger for beboere med en demenssygdom og et aktivitetstilbud for 55 borgere med en demenssygdom kommer til at ligge i bydelen ved Munkevænget Skole og skal stå færdig i 2027.
Desuden er der planlagt et plejehjem i Skovparken med 70 plejeboliger for beboere med en demenssygdom, som skal stå færdig i 2030.
Vision Dorotheas Have. Plejehjemmet er et sted, hvor der er velvære, tryghed og omsorg for den enkelte og fællesskabet.
|
Visionen er klar og bygningerne er undervejs – men hvordan fylder vi et tomt plejehjem og aktivitetstilbuddet med medarbejdere, frivillige og en kultur, der sikrer vi lykkes med ambitionerne til glæde for beboere, pårørende og brugere, samt det område vi er naboer til.
Alt det skal du hjælpe os med.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen i Kolding Kommune. Her er designtilgangen et must, og vi er konstant nysgerrige på, hvordan vi samskaber ud fra Borgerens Centrum, hvilket er helt i tråd med den nye ældrelov og en kommende sundhedsreform. Du bliver en del af konsulentteamet i Strategisk Sekretariat, som arbejder med strategiske opgaver i hele forvaltningen.
Du får et tæt samarbejde med plejehjemschefen og et samarbejde, der rækker ud til alle plejehjem I Kolding Kommune, hvor vi deler erfaringer og sigter efter at handle os klogere gennem prøvehandlinger.
Vi har i de to projekter for de to nye plejehjem, en projektleder, som sikrer udarbejdelse af vision og idégrundlag, planlægger byggefaser, byggeprogram, projektering, samt beslutninger i forhold til styregrupper og arbejdsgrupper – alt sammen i et tæt samarbejde med bygherre og entreprenør. Du vil derfor skulle arbejde tæt sammen med projektlederen her, og i er hinandens støtte i helhedsplanen for de to plejehjemsbyggerier. Længere henne i projekterne vil der og blive ansat to plejehjemsledere, som ligeledes bliver jeres tætte samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver:
Din opgave bliver at arbejde med det organisatoriske setup for de to nye plejehjem, udarbejde medarbejderprofiler, herunder rekruttering af medarbejdere, samt tilrettelægge relevant kompetenceudvikling.
Vi forventer, du har en bred erfaring med kvalitetsarbejde på det sundhedsfaglige område, og med det skal du kunne vise vejen til en lærende organisation, som hele tiden arbejder ud fra Borgerens Centrum, et kendskab til forbedringsarbejdet vil derfor være et plus.
Vi arbejder benhårdt for, at borgerne på plejehjemmene oplever selvbestemmelse. Vi er altid nysgerrige på det levede liv, identitet, og borgernes drømme og ønsker til det liv, de skal leve på et plejehjem.
Vi forventer, du forstår at inddrage borgernes netværk, pårørende og andre interessenter i at de nye plejehjem opleves imødekommende, og bygger på meningsfulde fællesskaber, der gør en forskel i hverdagen. Derfor skal du i tæt samarbejde med plejehjemslederne sikre en tydelig involvering af civilsamfund og frivillige, så borgerne oplever, at nærmiljøet skaber liv og åbner plejehjemmet op ud mod lokalsamfundet.
Ud over dette vil der være en stor mængde af praktiske opgaver, som bl.a. kommunikation både mundtlig og skriftlig, facilitering af workshops, mindre projektopgaver i eller på tværs af organisationen, planlægning af undervisning, indretning, indflytning.
Dine kvalifikationer:
Vi forstiller os, at
Du er af natur nysgerrig, modig, stiller flere spørgsmål end du giver svar. Du går ikke på kompromis med Borgernes Centrum. Vi forventer, at du står stærkt i at forstå og leve Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør, som er Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningens vision og strategi.
Selvværd og Sammenhæng - i alt hvad du siger og gør – Borgerens Centrum.
Det er vores fundament i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, en vision, som vi skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler:
Når et menneske har brug for hjælp, møder vi borgeren ligeværdigt, og sammen udforsker vi borgerens drømme og ønsker. Borgeren er ekspert i sit eget liv, og vi møder borgeren med tillid og nysgerrighed. Vi tager udgangspunkt i menneskets styrker og ressourcer, og den viden bruger vi til at hjælpe borgeren med at mestre hverdagen og realisere sine drømme. Vi efterlever 1-2-3 modellen, som er handlingsanvisende for hvordan vi sikrer at vi altid tager afsæt i borgerens centrum.
Du kan læse mere om visionen, levereglerne og politikker inden for Senior-, Sundheds – og Fritidsforvaltningen her: https://selvvaerdogsammenhaeng.dk/
Arbejdssted: Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, Ålegården 2-4, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer
Ansættelse: Stillingen er midlertidig med ansættelse fra 1. maj 2025 til 31. juli 2027.
Ansøgningsfrist: 2. april 2025
Ansættelsessamtaler: Afholdes senest i uge 15 2025
Løn: I henhold til gældende overenskomst
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Nærmere oplysninger og rekvirering af vision, idegrundlag og atmosfære strategi på det nye plejehjem Dorotheas Have kan fås ved henvendelse til:
Gitte Meyer, chef for plejehjem, aktivitet, køkken og demensområdet, lf. 23745658, eller Lene Holmgaard leder af Strategisk Sekretariat tlf. 21 79 86 68.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir