VKCONSULTING søger en Projektleder til SH Group A/S afdeling Lindø
Har du en ambition om at komme i land fra et job på de syv verdenshave? Er du teknisk dygtig og har erfaring med vedligeholdelse af mekaniske og hydrauliske systemer?
Jobbet:
Som Projektleder bliver du en nøgleperson i serviceafdelingen. Du vil selvstændigt, og i samarbejde med kunderne, produktionen og resten af teamet sikre, at projekterne afvikles optimalt. Du definerer tidsplaner med kunden, styrer processen i mål og har konsekvent fokus, hands-on og den daglig dialog, der er nødvendigt for et optimalt samarbejde.
Dine primære arbejdsopgaver:
Du får en bred berøringsflade og kommer til at samarbejde internt som eksternt, i såvel rådgivning og sparring med kunder og kolleger, som i relationer til eks. inspektører og maskinchefer på skibene.
Vi forventer:
Der er mange veje til jobbet som projektleder, men du har som minimum et par års erfaring fra marine og/eller offshore branchen. Din uddannelse kan være maskinmester, maskintekniker, skibsmontør, mekanisk håndværker eller lignende. Nogle års erfaring som konsulent eller som projektleder på borerig, kan også være en mulighed. Måske har du erfaring og succes med at lede projektplaner, -ressourcer og -økonomi med komplekse kunder eller er i dag formand eller projektassistent og vil gerne udvikle dig.
Du skal have bred forståelse for engineering, mekanisk design og konstruktion samt hydraulisk udstyr, og erfaring med at arbejde med klassifikationsselskaber inden for offshore/marine. Du arbejder ubesværet i MS Office og kendskab til Dynamics AX er en fordel. Du begår dig godt både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. I forbindelse med visse dokninger og større projekter forventes en vis fleksibilitet ift. at deltage i nødvendigt omfang, også i weekender og på helligdage. Denne fleksibilitet går begge veje, og du vil opleve, at du bliver ansat i en organisation, hvor frihed under ansvar er et af grundprincipperne.
Din Profil:
Du er drevet af at levere høj kvalitet og rette løsninger til tiden. Du er struktureret, præcis og sikker i din tilgang til projekterne, hvilket skaber overblik i processen for dine kollegaer, ledere og kunderne. Du kommunikerer tydeligt både internt og eksternt, og besidder kommercielt tæft i din relationer til kunderne. Du har fokus på at bruge allerede opbygget viden i projekterne og er naturligvis åben for at lære nyt. Du indgår i et team hvor tempo, godt humør og sparring med dine kollegaer værdsættes.
Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads i midten af en innovativ og maritim kultur på Lindø, hvor vækst og udvikling præger din hverdag. Du bliver en del af et større team, hvor sammenholdet er godt, man hjælper hinanden for at nå i mål og vejen fra idé til handling er kort. Vi tilbyder et job, hvor opgaverne er spændende og varierende og hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Du tilbydes en attraktiv lønpakke, der forhandles individuelt, fritvalg, pension, sundhedssikring og kantineordning. Arbejdet vil primært foregå på afdelingen ved Odense Havn/Lindø, men kan også foregå på andre SH Group sites. Der er mulighed for flere rejsedage, hvis man ønsker.
Virksomheden:
SH Group A/S er en af landets førende virksomheder inden for udvikling, produktion og servicering af hydrauliske, mekaniske og elektriske systemløsninger til marine-, offshore-, vind- og industrisektoren. SH Group A/S blev grundlagt i 1974. I dag er arbejdsområdet udvidet med især fokus på udstyr og service til offshore industrien. Der beskæftiges mere end 380 kvalificerede medarbejdere fordelt i Svendborg, Lindø, Frederikshavn, København, Stavanger samt Houston og Singapore.
Læs mere om SH Group her.
Ansøgningen:
VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i stillingen som Projektleder, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket her. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir