Ønsker du at gøre en forskel og komme helt tæt på udviklingen af Københavns nye bydele? Og vil du være en del af et topprofessionelt hold på bygherresiden i store og komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter, som sætter sit præg på København?
Så har vi måske jobbet til dig
For at kunne løfte nuværende og fremtidige projekter søger vi to projektledere, der kan lede og tage styring på nogle af disse spændende projekter.
Måske arbejder du i dag hos en anden offentlig eller privat bygherre, en rådgiver eller entreprenør og har lyst til at bruge dine kompetencer på en ny måde. Vigtigst er det, at du brænder for dit fagområde og motiveres af at arbejde med projektledelse af store anlægs- og infrastrukturprojekter.
Om jobbet
Du bliver en del af By & Havns anlægsafdeling, som består af 23 engagerede og kompetente medarbejdere. Afdelingen etablerer i samarbejde med entreprenører og forsyningsselskaber den overordnede infrastruktur som anlæg af veje, forsyningsledninger, kanaler, byrum, grønne områder og parkeringshuse i de byområder, som By & Havn ejer.
Som projektleder hos By & Havn får du en unik mulighed for at træde i karakter. Rollen som bygherre, herunder styring af tid, økonomi og kvalitet, er det vigtigste i denne funktion.
Du får indflydelse på egne projekter, som du viser ved at planlægge, styre og gennemføre dine projekter sikkert, målrettet og med synlige resultater.
Om dig
Du er motiveret for at beherske den klassiske projektledelse såsom projektering, planlægning, samarbejde med diverse myndigheder, byggepladsstyring og tilsyn, og du kan sikre et konstruktivt samarbejde med samarbejdspartnere – eksterne bygherrer, rådgivere, entreprenører og myndigheder. Du vil få ansvaret for løbende budgetopfølgning i samarbejde med afdelingens projektkoordinatorer. Især din evne til at planlægge og styre projekter viser sig ved, at du trives godt med at få ansvar for en alsidig opgaveportefølje.
Vi forestiller os, at du er uddannet bygningsingeniør og for at lykkes i jobbet skal du kunne nikke til følgende:
Dine egenskaber
Som person er du engageret, samarbejdsorienteret og sætter pris på at skabe resultater sammen med kollegaerne – men evner også at kunne stå fast, når det er vigtigt. Du er i stand til at håndtere en foranderlig hverdag og sikre fremdrift i projekter, også når der opstår uforudsete hændelser. Du er motiveret for projektlederrollen og kan tage beslutninger, der sikrer projekternes rettidige gennemførelse. Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og du kan bevare overblikket og fange de væsentligste detaljer, når du arbejder med både større og mindre projekter.
Du har et naturligt talent for at kommunikere og udvise handlekraft, samtidig med at dem, du samarbejder med, oplever at blive mødt med respekt. Dette viser du både på byggepladsen og på kontoret. Samtidig trives du med at være en del af et politisk præget miljø, som mange har deres interesse og opmærksomhed rettet mod – f.eks. politikere, borgere, myndigheder og virksomheder.
Om By og Havn
København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere kalde byen for deres hjem. By & Havn udvikler både byen, den rekreative havn og erhvervshavnen på ansvarlig vis. Vi skaber rammerne og pladsen til endnu flere københavnere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden.
By & Havns aktiviteter skal bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål, som reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.
By & Havn som arbejdsplads
Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og et godt samarbejde. Du bliver præsenteret for et team af kollegaer med fokus på faglighed og fremdrift. By & Havn er en vidensvirksomhed og betragter sine medarbejdere som selskabets vigtigste ressource.
By & Havn tilbyder derfor også en række personalegoder, som bidrager positivt til medarbejdernes hverdag, ligesom der er fokus på at udvikle og fastholde virksomhedens medarbejdere.
Du får din daglige gang i vores smukke historiske bygning, der ligger med udsigt til Kastellet og hele havnefronten, men du skal være indstillet på også at være på projektkontorerne.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Havnebygmester Hans Vasehus på 20 80 98 88 eller Souschef Simon Brückner på 21 75 47 80.
By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Ansøgningsfristen er den mandag 30. september 2024 kl. 23.59.
Uagtet ansøgningsfristen afholdes der løbende samtaler, og opslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning.
Søg stillingen ved at klikke på knappen: ”Søg stillingen”.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir