1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Assens

Assens Kommune - Miljø og Natur

Projektmedarbejder til udtagningsprojekter og realisering af Grøn Trepart

Fuldtid

Permanent

Rådhus Allé 5, 5610 Assens, Danmark

SE PÅ KORT
Assens kommune
ID: 2750322
|
Indrykket for 2 dage siden
Vil du være med til at arbejde med omfattende ændringer i vores landskab gennem grøn omstilling og realisering af Den Grønne Trepart? Og har du lyst til at arbejde med større projekter, der både understøtter den grønne omstilling samt fremmer borgernes muligheder for at komme ud i naturen? Så har vi jobbet til dig!

I Assens Kommune er vi med helt fremme i forhold til udtagningsprojekter, som bliver en stor del af Den Grønne Trepartsaftale.

Vi har således allerede i dag et større antal lavbundsprojekter i forundersøgelse og realisering.

Det betyder, at vi nu mangler endnu en erfaren kollega, der kan bidrage til at få alle projekterne realiseret.

Vi har tradition for et godt samarbejde med lokale aktører, og fik for nylig KL´s Klimapris for vores arbejde med Assens-modellen

Om stillingen

Stillingen er særlig målrettet arbejdet med lavbundsprojekter og den grønne omstilling, men du skal samtidigt bidrage til at sætte fart på skovrejsningen.

I udtagningsprojekterne skal du sammen med erfarne kollegaer hjælpe til med at få projekterne gennemført, herunder ved at bistå arbejdet med planlægning af projekter, lodsejermøder, forundersøgelser mv. 

Med mange projekter og en travl hverdag, skal du kunne prioritere og være vedholdende i din opgaveløsning.

Det er vigtigt, at du har mod på at komme i felten, og at du kan snakke med lodsejere og andre aktører, så vi sammen finder de bedste projektløsninger til gavn for både natur og miljø, lodsejere og lokalsamfund.

For at nå at indfri målsætningerne i Den Grønne Trepart er det samtidigt væsentligt for os, at vi får afsluttet projekterne, så du skal også kunne holde et skarpt fokus på at få projekterne helt i mål. 

Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og afvekslende job, som du selv får mulighed for at præge i samarbejde med gode kollegaer i et fagligt og engageret miljø.

Du får langt hen ad vejen frihed til selv at strukturere dine arbejdsopgaver med ansvaret for, at de bliver løst. 

Vi ser gerne, at du er dygtig til at kommunikere både på skrift og i tale, og at du kan formulere aftaler, så de er forståelige og balanceres i forhold til lodsejere og projekternes formål. 

Du vil komme til at være en del af et fagligt stærkt team, hvor vi har en god omgangstone og højt humør med god trivsel. 

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du: 

  • har erfaring med projektering og realisering af udtagningsprojekter, natur- og/eller friluftsprojekter
  • har teknisk viden og kompetencer til at kunne udarbejde forundersøgelser og detailprojektering, herunder kvælstofkrav, CO2 regneark mv.
  • kan udarbejde projekt- og afvandingskort via VASP og Q-Gis
  • er interesseret i, og er god til, dialog med lodsejere – hjemme hos dem, og også på deres præmisser
  • er god til at finde løsninger på komplekse problemstillinger
  • evner at begå dig i et en politisk styret organisation
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som eksempelvis biolog, jordbrugs- teknolog , skov- og landskabsingeniør eller lignende
  • er indstillet på at bidrage til den grønne omstilling, men også til den samlede opgaveløsning i en afdeling og et team, hvor vi hjælper hinanden
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø med godt humør og engagement

Hvem er vi 

Miljø og Natur består af godt 30 medarbejdere fordelt på fire teams.

Vi sidder på Assens Rådhus, som er indrettet i den tidligere sukkerfabrik.

Stillingen er i Team Natur og Vandløb, hvor vi er 11 engagerede kollegaer, der arbejder med natur- og friluftsprojekter, vandløbsindsatser, udtagningsprojekter samt sagsbehandling. 

I afdelingen løser vi opgaver vedrørende industri, landbrug, vandløb, natur, friluftsliv, spildevand, affald, jordforurening, grundvand m.m.

Vi har et godt fællesskab og et stort engagement i at bevare og udvikle Assens Kommune som en moderne og attraktiv arbejdsplads. Vi vil hinanden!

I teamet og afdelingen har vi en fri og humoristisk omgangstone, hvor alles meninger bliver hørt.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være rart at komme på arbejde. Samtidig er fleksibilitet og lyst til at hjælpe hinanden væsentligt i en hverdag, der ofte er præget af mange opgaver og travlhed. 

I 2024 vandt vi KL´s klimapris for den kommunale udtagningsindsats med afsæt i Assens-modellen, der sikrer bred inddragelse af lodsejere tidligt i processen. Denne model vil vi fortsat anvende og udvikle, så den kan anvendes mere bredt i vores organisation. 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er fast på 37 timer om ugen og med start den 1. januar 2025.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du ved ansættelse skal kunne fremvise en ren straffeattest. 

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Jannik Seslef på tlf. 64 74 68 70 eller afdelingsleder Kim Walsted Knudsen på tlf. 64 74 72 26.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2024, og samtaler forventes afholdt den 21. og 22. november 2024.

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektmedarbejder
Syddanmark
Projektmedarbejder
Assens
Offentlig administration
Syddanmark
Offentlig administration
Assens

Andre job der minder om dette

    Billund kommune

    Billund Kommune - Trafik, Park og Natur

    Projektmedarbejder til vådområde- og lavbundsprojekter

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Har du lyst til at arbejde med vådområde- og lavbundsprojekter, og samtidig være en del af en arbejdsplads, hvor vi sætter værdier som samarbejde og ”Det skal være sjovt at gå på arbejde” højt? Har du... Læs mere
    Billund kommune

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kokbjerg 14, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job