Brænder du for at arbejde med budgetter og regnskab? Og har du lyst til at gøre en forskel, hvor du hjælper forskerne med økonomien i deres forskningsbevillinger? På Københavns Universitet har vi stor succes med at skaffe eksterne midler til en voksende pulje af forskningsaktiviteter med international bevågenhed. Lige nu leder vi efter et antal engagerede projektøkonomer til at understøtte internt og eksternt finansierede projekter på både campusadministration FRB+ og Nørre sammen med et team af erfarne og fagligt stærke økonomimedarbejdere.
Om stillingerne
Du bliver en del af enten campusadministration FRB+ eller Nørres økonomiafdelinger, hvis overordnede formål er at drive og understøtte kerneforretningen på tværs af det Sundhedsvidenskabelige samt Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
Som projektøkonom har du selvstændigt ansvar for at rådgive og servicere forskerne i budget- og regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med deres eksterne og internt finansierede projekter. Du er forskernes ”go-to-person” på økonomien, og det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og trives med at samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper.
Din primære opgave bliver budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse på forskningsprojekter i samarbejde med forskeren. Der vil også være mulighed for at arbejde mere bredt med økonomistyring i den ene af de ledige stillinger. Du vil blive tilknyttet et institut og en eller flere forskningsgrupper, hvor vi varetager alle typer af budget- og regnskabsopgaver – altid med mulighed for sparring fra kolleger og en grundig introduktion til opgaverne og til de forskere, du servicerer.
Du bliver en del af en sektion, bestående af 11 -17 projektøkonomer og økonomipartnere, og som under ledelse af en sektionsleder i fællesskab planlægger opgaveløsning for et antal institutter. Vi lægger stor vægt på at have et fagligt miljø med sparring og videndeling, hvor alle bidrager og hjælper hinanden.
Profil
Vi søger kollegaer som:
Hvem er vi
Københavns Universitet står midt i en omstillingsproces, hvor den administrative understøttelse af fakulteternes enheder fra 1. marts 2025 hovedsageligt vil ske fra en ny fælles Universitetsadministration med 3 campusadministrationer. I de to campusadministrationer FRB+ og Nørre servicerer vi internationalt velrenommerede forskningsinstitutter ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). KU er en spændende arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for videreudvikling af dine personlige og faglige kompetencer.
Vi tilbyder
Et spændende, varieret og udfordrende job i et team af gode kolleger med stærke faglige kompetencer. Vi har stort fokus på den enkeltes og afdelingernes trivsel, hvor vi vægter samarbejde, sparring og dialog højt.
Vi lægger derudover vægt på, at der er god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og der er mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til alle.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker, afhængig af din uddannelse, i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK Stat), med indplacering i løngruppe 3, eller i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten AC-overenskomst, med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer, med tiltrædelse den 1. maj 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansøgning
Du skal indsende din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Søg stillingen" nedenfor.
Din ansøgning må gerne være skrevet på dansk (max 1 side) og du bedes vedhæfte følgende:
Ansøgningsfristen er 12. marts 2025, kl. 23:59 CET
Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.
Vi forventer at holde samtaler i uge 12-13
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Klaus Tofting, tlf. 35331097 og e-mail [email protected] eller sektionsleder Line Damberg Laugesen, tlf. 35326038 og e-mail [email protected].
Læs mere om det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på SCIENCE – Københavns Universitet og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – Københavns Universitet.
Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte sektionsleder Klaus Tofting, tlf. 35331097 og e-mail [email protected] eller sektionsleder Line Damberg Laugesen, tlf. 35326038 og e-mail [email protected], eller tillidsrepræsentanter på [email protected], [email protected], [email protected] eller [email protected]. Du kan også læse mere her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir