Vil du med på Davidsen-holdet?
Hos Davidsen går salg og faglig rådgivning hånd i hånd. Derfor arbejder vi hver dag målrettet på at udvikle os selv og hinanden i mødet med vores kunder.
Vil du være med til at gøre en forskel for erhvervskunderne i Albertslund? Så er det måske dig, vi søger, som projektsælger til nuværende og fremtidige projektkunder i Davidsens afdeling i Albertslund.
Hvorfor skal du kigge nærmere på denne stilling og på Davidsen som arbejdsplads?
Det skal du, hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed, med stærke værdier og en klar strategi.
Den måske vigtigste af vores værdier er ”Vi”. Det betyder, at vi hver dag har skarpt fokus på at spille hinanden gode og på at vi leverer resultater i fællesskab. Med andre ord så arbejder vi ud fra devisen ”Hver for sig er vi gode – sammen er vi allerbedst”.
Uanset hvor du stepper ind i Davidsen, bliver du mødt af dedikerede kolleger, som venter på at byde dig godt velkommen. Dedikeret er nemlig også én af vores værdier.
Om jobbet og dig
I denne spændende stilling bliver du del af en velfungerende, lokal trælast og et engageret team på 20 kolleger. Du indgår i et stærkt fagligt miljø, hvor vi ser sparring og udvikling af os selv og hinanden som en vigtig del af del af vores hverdag – og hvor vi har det sjovt, når vi er på arbejde.
Som projektsælger til vores professionelle kunder er den daglige kundekontakt omdrejningspunktet for din hverdag. Det er derfor afgørende, at du stortrives med at sætte salg og service i højsædet for vores kunder hver dag, og at dit salgsfokus og din evne og vilje til at skabe relationer og der igennem resultater er stærk. Dit eksterne fokus skal bane vejen for din succes, mens dit interne fokus skal sikre, at der er den fornødne struktur, der gør kundens oplevelse fuldendt.
Du motiveres af salgsresultater og har erfaring med salg til projektkunder, så du ved, hvad dit drive, din professionalisme, stærk rådgivning og god service betyder for din succes. Du er konkurrencemenneske på den gode måde, og du går målrettet efter hver eneste dag at løfte dine salgstal ved konstant at udvikle dig i samspil med dine kolleger og kunderne. Du ved, og har flair for relationers betydning – og mestre at balancere og udvikle dem i en konkurrencepræget branche – og så er det vigtigt, at du arbejder struktureret uanset opgaven.
Naturligvis trives du i et travlt arbejdsmiljø, hvor vi vægter faglighed og kundefokus højt. Dit humør er smittende, og du er den gode kollega, der altid giver en hånd med, når andre har brug for det.
Arbejdstiden er 37 timer fra mandag til fredag. Du tilbydes en konkurrencedygtig løn, og ligeledes medfølger der firmabil, telefon og computer til stillingen.
Ansøgning
Kan du se dig selv som vores nye projektsælger og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Trælastdirektør, Kristian Ilum Nielsen.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir