Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en projektsekretær til nationalt forskningsprojekt om non-farmakologisk remission af type 2 diabetes. Opstart forventes den 1. april 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en 6-årig tidsbegrænset fuldtidsstilling.
Som projektsekretær på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som projektsekretær vil du komme til at arbejde på Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital. Du kan læse mere om instituttet
her, om fakultetet
her, om Steno Diabetes Center Aarhus
her og om projektet
her.
Dine arbejdsopgaverSom projektsekretær er din primære opgave administrativt at understøtte forskningsprojektet ”Optimal Non-pharmacological Lifestyle Modifications in people with Type 2 diabetes (ON LiMiT)” – Danmarks største kost- og motionsintervention blandt personer med type 2 diabetes. Du er tovholder på afrapportering og bidrager til koordinering af aktiviteter internt, på tværs af partnere og hjælper projektledelsen med administrative opgaver. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med projektledelsen, projektmedarbejdere samt andre dygtige kolleger på Steno Diabetes Center Aarhus.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Administrativ drift af ON LiMiT og de tilknyttede forskningsaktiviteter
- Budgetplanlægning og -opfølgning i samarbejde med fakultetets økonomicenter
- Korrespondance med Novo Nordisk Fonden (bevillingsgiver), herunder afrapportering for forskningsaktiviteter og redigering af faglige rapporter
- Koordinering på tværs af de deltagende institutioner i Aarhus, Odense og København
- Koordinering af- og praktiske opgaver i forbindelse med – større møder, workshops, konferencer samt interne arrangementer
- Vedligeholdelse af projektwebsider og databaser
Dine arbejdsopgaver bliver derfor varierende.
Du refererer til professor Søren Gregersen.
Dine kompetencer Du har erfaring med administrativt arbejde gerne indenfor universitetsverdenen eller regionen. Kendskab til PowerBI og Indfak/RejsUd er en fordel.
Som person er du struktureret, analytisk proaktiv, konstruktiv og imødekommende. Du arbejder selvstændigt, har et godt overblik og har gode samarbejdsevner. Du kan fx interagere med forskere, klinikere og studerende.
Vi forventer, du taler og skriver flydende engelsk samt er dygtig til at kommunikere på dansk i skrift og tale.
Spørgsmål til stillingenHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Søren Gregersen tlf.: +4530134245.
Arbejdsstedet er Steno Diabetes Center Aarhus/Institut for Klinisk Medicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.
AnsættelsesgrundlagLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og [INDSÆT DEN RELEVANTE ORGANISATION OG FÆLLESOVERENSKOMST, HVOR DETTE KRÆVES].
AnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk