1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Odense
UDLØBET

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Projektstilling til Odense Universitetshospital og Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Fuldtid

Tidsbegrænset

Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2696174
|
Indrykket for 73 dage siden

Skal vi sammen tænke ud af boksen i et nyt ansættelsesformat mellem Odense Universitetshospital og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole? Du får en central rolle i at uddanne sygeplejersker til fremtidens sundhedsvæsen og styrke sammenhængen mellem teori og praksis.

Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Odense Universitetshospital søger sammen en adjunkt/lektor til projektstilling i perioden 1. november 2024 til 30. juni 2025.

Vil du være med til at styrke et sammenhængende uddannelsesforløb for de studerende?

De studerende vil møde dig på både OUH og UCL. Du skal bidrage til at styrke overgange og sammenhænge mellem teori og praksis for sygeplejerskestuderende på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, som har deres kliniske undervisningsperioder på OUH.

Du kommer til at varetage undervisningsopgaver (undervisning, vejledning og prøver), ligesom du knyttes til kliniske afdelinger, hvor klinisk arbejde indgår i opgaveporteføljen. I de kliniske afdelinger vil du være tæt på de kliniske vejledere og sammen med dem arbejde med tiltag der øger teori og praksis sammenkoblingen.

Du får en væsentlig rolle i forhold til at understøtte et attraktivt uddannelsesmiljø, herunder udvikle de studerendes praktiske og faglige færdigheder, og på den måde styrke de studerendes parathed til at træde ind i den kliniske dagligdag, det er derfor vigtigt at du kan danne nye relationer og anvende disse aktivt i din opgaveløsning.

Dine opgaver tager udgangspunkt i de enkelte afdelingers muligheder og den studerendes læringsudbytte, og med fokus på projektets formål og mål. Du får selv mulighed for at være med til at forme indholdet i stillingen.

Vi tilbyder dig ansættelse i et højt fagligt og engageret undervisnings- og praksismiljø, hvor du både arbejder på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Odense Universitetshospital og samarbejder med underviserkolleger og kliniske vejledere. Du har tæt samarbejde med en kollega en i tilsvarende stilling.

På Sygeplejerskeuddannelsen i Odense anvendes problembaseret læring (PBL) som pædagogisk metode. Derudover vægter vi undervisning i vores simulationslokaler højt, ligesom IT i undervisning er en selvfølge. Vi har senest sat fokus på brug af VR i undervisningen.

På OUH har de kliniske vejledere ansvaret for de studerende kliniske undervisning, og der arbejdes med læringsaktiviteter og refleksion såvel mono som mere tværfagligt.

OUH stiller i projektperioden udvalgt færdighedstræning til rådighed for de studerende. Færdighedstræningen kan ske lokalt i den kliniske afdeling eller kan foregå i SimC, som er OUH’s simulationsambulatorie, hvor det forventes, at du kan deltage.

Vi prioriterer god introduktion af dig i både teori og klinik. Dette sker i tæt samarbejde med andre undervisere, praktikere og ledelsen. Der er gode muligheder for faglig, pædagogisk og personlig udvikling i samspil med de studerende, kollegaerne og ledelsen i de to organisationer.

Dine kvalifikationer er vigtige for os, derfor forventer vi følgende af dig:

  • Du er uddannet sygeplejerske og har bred klinisk erfaring
  • Har afsluttet en relevant kandidat-/masteruddannelse/Ph.d. indenfor det sundhedsfaglige område
  • Du er struktureret og god til at have overblik over dine opgaver
  • Har undervisningserfaring, gerne på professionsbacheloruddannelsesniveau og erfaring med vejledning af studerende i kliniks praksis
  • Kan varetage vejledningsopgaver og prøver på de respektive semestre
  • Kan varetage undervisning i udvalgte øvrige fagområder udover sygeplejefaget
  • Kan indgå i og bidrage til udviklingen af refleksionsfællesskaber for studerende i praktik i samspil med kliniske vejledere
  • Kan indgå i såvel monofaglige som tværfaglige samarbejdsrelationer
  • Kan gøre brug af IT i undervisningen og tænker innovativt

Vi ønsker os også en ny kollega der har interesse for at bidrage til at sikre sammenhæng mellem teori og praksis i et uddannelsesforløb, samt udvikling af undervisning såvel i teori som praksis generelt.

Særlige arbejdsopgaver på UCL

  • Grundlæggende sygepleje, medicinsk sygepleje og akut sygepleje
  • Undervisning i vores simulationscenter
  • Færdighedstræning
  • Klinisk sygepleje

Særlige opgaver på OUH

  • Initiere, udvikle og afprøve nye initiativer omkring de studerende i klinisk praksis på alle semestre
  • Samarbejde omkring udvikling af kliniske kompetencer
  • Bidrage til øget samspil mellem teori og praktikken, herunder have fokus på sammenhæng og progression for den studerende
  • Deltage i patientopgaver

Dine ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som adjunkt uden mulighed for lektorkvalificering.

Ansættelsen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge. Stillingen er tidsbegrænset og du vil blive ansat i perioden 1. april 2024 til 31. marts 2026. Din ansættelse vil være en kombinationsansættelse mellem OUH og UCL, hvor din arbejdstid er ligelig fordelt mellem OUH og UCL.

Dit primære ansættelsessted vil være UCL, og du vil referere til uddannelseslederen på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Du vil løse opgaver på OUH halvdelen af din arbejdstid efter en aftalt model med hele dage.

Ansættelsen sker efter Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Vil du vide mere?

Oplysninger kan fås ved henvendelse til Kirsten Sørensen uddannelseschef i afdelingen for Uddannelserne til Ergoterapeut og Sygeplejerske i Odense på mobil 51 15 76 23 eller mail [email protected] eller Lene Just uddannelseschef OUH på mobil 20 59 42 72 eller mail [email protected].

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. september 2024.

Du kan læse mere om Sygeplejerskeuddannelsen og UCL på www.ucl.dk og om OUH på www.ouh.dk

Ansøgning

Kan du genkende dig i ovenstående beskrivelse, så send din ansøgning via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 15. september 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
Syddanmark
Lektor
Odense
Sygeplejerske
Syddanmark
Sygeplejerske
Odense

Andre job der minder om dette

    Syddansk Universitet

    Lektor i hjerte-lungemedicinsk rehabilitering

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Seebladsgade 1, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job